Vælg en side
Skal du være medlem af PIF Fitness?

Skal du være medlem af PIF Fitness?

De første fitnesshold startede i uge 32, og nu i denne uge (uge 35) starter de resterende.

Instruktørerne har glædet sig til at komme igang, og har planlagt et spændende efterår. 

Husk du kan altid få en prøvetime på fitnessholdene – blot husk at skriv til instruktørerne, således at de ved det. Deres kontaktoplysninger finder du her: http://www.purhusif.dk/fitness/instruktoerer/

Download (Fitness-plakat-August-2017.pdf, PDF, 972KB)

Udendørshold med stor succes i PIF

Udendørshold med stor succes i PIF

Purhus Idrætsforening har det sidste år arbejdet med at få flere udendørs aktiviteter på programmet. Traditionelt har man hid til kun kunne dyrke klassiske sportsgrene som fodbold og pentanque udendørs i foreningen, men i år har aktiviteter som gå- og løbehold, udendørs fitnesshold og familiehold også været på programmet.

I foråret 2016 startede foreningen eftermiddags gå-hold op i Asferg og Gassum samt et formiddagshold i Asferg. Holdene havde faste starttidspunkter fra hhv. træningshuset i Asferg og Aktivitetshuset i Gassum og deltagerne, som mødte op, var dem som bestemte dagens gårute. Holdene blev hurtige populærere, fordi man ikke var bundet til at deltage hver uge, men man kunne deltage når man havde tid og lyst. I år er gå-holdene blevet udvidet med en formiddagstur i Gassum på opfordringer fra tidligere deltagere. Har man lyst at deltage ligger holdene i år mandag kl. 17.15 og fredag kl. 9.00 fra Træningshuset i Asferg og onsdag kl. 19.00 samt torsdag kl. 10.00 fra Aktivitetshuset i Gassum.

Man skal lærer at gå, før man kan løb havde Purhus Idrætsforening sagt til sig selv. Derfor blev foråret 2017 året hvor foreningen startede et løbehold op. Med hjælp fra DGI fik foreningen formet et løbehold for begynder. Holdet består nu af 10 deltager som mødes hver mandag kl. 18.00 til fælles træning, bestående af løbeøvelser, intervaltræning, udholdenhedstræning, teknik træning mv. Udover fællestræningen afholdes der åbent træning en gang om ugen hvor deltagerne sammen i et roligt tempo løber en tur i byen. Efter kun en månedstræning har flere af deltagerne meldt sig til Fyrkatløbet d. 1. juni, og ser frem til de fremtidige løb sammen.

De sidste nye udendørs aktiviteter er fitnessholdet ”CirkelCross” og familieholdet ”Aktiv familie i det fri”. Begge hold har base i Træningshuset i Asferg, men træner udenfor på udenom arealerne. På hvert hold er der ca. 10-15 deltager pr. gang, som nyder at være aktive udenfor hvor man kan få sol i øjerne og vind i håret. Purhus Idrætsforening tror på at disse nye udendørshold er starten på en ny tradition i foreningen, hvor træningen ikke holder op, bare fordi vejret bliver bedre.

PIF takker for et fantastik år med Sundhedshøjskolen

PIF takker for et fantastik år med Sundhedshøjskolen

Med hænderne over hovedet ser PIF tilbage på et års samarbejde med Randers Sundhedscenter om projektet Sundhedshøjskolen. Igennem projektet har PIF fået nye medlemmer, fået nytænkt deres måde at organiserer voksenhold på, samt et stor netværk med andre lokalforeninger i Sundhedshøjskole projektet.

 I maj 2016 blev projektet skudt i gang med et kæmpe Kick Off på omkring 200 deltager. Lindy fra Tv-programmet ”Rigtige Mænd” var hevet ind til at skabe en interesse og stemning for dette nye sundhedsprojekt. Efterfølgende startede to sundhedshøjskolehold op i PIF; Ryghold og Livsstilshold.

Rygholdets fysioterapeut, som var på holdet de første 8 uger, skabet en interesse blandt ny medlemmer, som pga. skavanker havde holdt sig tilbage fra deltagelse på foreningens hold. Fysioterapeuten afholdte træning i et tempo hvor alle kunne være med og havde altid alternative øvelser. En stil som foreningsinstruktørerne forsatte da de overtog træningen efter 8 uger. Efterhånden som året gik blev der ligeledes koblet lidt teori ind i rygtræningen. Deltagerne lærte ikke kun om hvordan de skulle løfte men ligeledes hvorfor de skulle løfte sådan, og hvad der sket i kroppen.

Livsstilsholdets deltager skabt hurtigt en fælles interesse om at ændre livsstil det sundere valg. Fokuspunktet kunne være alt fra daglig motion, til flere grøntsager, til vægttab, til at sænke kolesteroltallet mv. Igennem støtte fra meddeltager, instruktører og ambassadører kom deltagerne tættere på deres mål. Selvom det var gjort klart fra starten at livstilsholdet ikke var et slankehold, opnåede flere deltager at nå deres mål om at tabe sig, fordi de ændre deres livsstil og tog rådene til sig.

To forløb har nu kørt og der bliver set frem til det næste, som starter i uge 34. En enkelt ændring er på programmet idet Rygholdet bliver flyttet til Aktivitetshuset i Gassum, hvor PIF ligeledes har aktiviteter. Tilbage i Træningshuset i Asferg forbliver Livsstilsholdet og foreningen laver et ”Hold dig i gang”-fitnesshold til deltagerne som har tidligere har gået på rygholdet.

Alt i alt ser PIF frem til det forsatte samarbejde om Sundhedshøjskolen. Det nye netværk har givet en masse til foreningen og der er blevet afprøve forskellige nye tiltag. Bl.a. har foreningen afholdt små foredrag i løbet af året, og det næste er allerede på programmet d. 9. november omkring Varigt vægttab. Derudover har PIF i tankerne at starte et gratis rygestopforløb til januar ligeledes i samarbejde med Randers Sundhedscenter.

Nyt løbehold i Purhus Idrætsforening

Nyt løbehold i Purhus Idrætsforening

Foråret er over os og gymnastiksæsonen er slut. I Purhus IF har det tidligere betydet, at der ikke har været gang i så mange aktiviteter, men det kommer der fremover, når et nyt løbekoncept starter i foreningen.

Mandag aften kommer i fremtiden til at stå i løbetræningens tegn, når Purhus IF starter et løbehold op for begyndere. Det sker som følge af efterspørgsel fra medlemmerne, der gerne vil ud i naturen.

”Efter gymnastiksæsonen er der ikke så mange aktiviteter i gang i foreningen, og flere af fitness-medlemmerne kunne også tænke sig at komme ud. Vi har haft et gå-hold, men nu skal løbeskoene snøres,” fortæller Nikoline Elling, udviklingskoordinator i Purhus IF.

Løbeholdet er en del af ’Løb med’-konceptet, hvor instruktører fra DGI Østjylland er med til de første træninger. Purhus IF’s egne instruktører bliver uddannet gennem DGI Østjylland og bliver klædt på til at kunne give den bedste træning til løberne uanset hvilket niveau de er på.

” Det er underordnet, om man kan eller ikke kan løbe i forvejen. Så længe, man har lyst til at løbe og vil det sociale, så er der plads. Vi vil videregive glæden ved at løbe og samtidig vise, hvilket fantastisk fællesskab der er, når man løber i en forening,” siger Nikoline Elling.

 

Sjov og varieret træning

Udover muligheden for at blive en del af et løbefællesskab, giver ’Løb med’ også mulighed for at få sjov, varieret og fleksibel træning. Som en del af uddannelsen får trænerne fra Purhus nemlig også træningsprogrammer og idéer til anderledes træning.

”Uddannelsesforløbet er tilrettelagt, så det er nemt for trænerne at tage noget med hjem tilforeningen. ’Løb med’ er en fantastisk mulighed for at komme i gang med at løbe og få en god træningsrytme,” lyder det fra Louise Brok, løbekonsulent ved DGI Østjylland.

Purhus IF’s ’Løb med’-hold vil træne hver mandag kl. 18.00 med opstart den 24. april fra Træningshuset i Asferg.

 

’Løb med’ i Purhus IF

  • Løbeholdet er for både nybegyndere og erfarne løber
  • Der er træningsstart den 24. april kl. 18.00 fra Træningshuset i Asferg
  • Man kan vælge kun at være en del af løbeholdet eller også købe et fitness-medlemskab med holdtræning, der også giver adgang til løbeholdet
  • Se mere på foreningens hjemmeside: http://www.purhusif.dk/pif-loebehold/
  • Udover ’Løb med’ starter også ’Aktive familier i det fri’ i Purhus IF – her er der træningsstart den 26. april
Når et medlem har fået en ide

Når et medlem har fået en ide

Purhus Idrætsforening har arbejdet med at lytte til deres medlemmer og deres gode ideer. Udviklingskoordinator Nikoline Elling har derfor bl.a. afsluttet mails til fitnessmedlemmerne med sætningen ”Har du ideer til nye hold, hold dig endelig ikke tilbage – det kunne være at det er din ide, som kunne skabe ny udvikling!”.

Denne sætning satte tanker i gang ved Malene Poulsen, som tidligere havde gået til fitness i Randers, men ønskede at starte i PIF. Malene havde været afholdende i hendes skift, da Purhus Idrætsforening ikke havde et kampsportsligende fitnesshold, lige som ”Body Combat”, som hun gik på inde i Randers. Derfor tog hun kontakt til Nikoline og forslog at foreningen skulle lave et fitnesshold, med inspiration fra ”Body Combat”. Nikoline tog straks Malenes ide til sig, med aftalen om at de sammen kunne udvikle dette nye fitnesshold.

En måned senere er konceptet blevet dannet. Det nye fitnesshold, inspireret fra Body Combat, er kommet til at hedde ”Kick Ass” og skal afprøve for første gang d. 23/03-17 i Træningshuset i Asferg. Malene og Nikoline står forrest som instruktører, en nye rolle for Malene, som hun glæder sig til.

Foreningen har valgt at samle to nye holdtyper på sammen ugedag (Svedig Torsdag) og give alle mulighed for at komme og prøve holdene gratis de første 3 torsdage. Afhængig af tilslutningen til holdet, håber Nikoline på at de to nye holdtyper ”Kick Ass” og ”CirkelCross” kan blive faste ugentlige hold i PIFs fitnessafdelingen.

GDE Error: Error retrieving file - if necessary turn off error checking (404:Not Found)

Nyt Begynder Spinningshold

Nyt Begynder Spinningshold

Det er nu muligt at gå til Spinning 4 gange om ugen i PIF
Tirsdag 19.30-20.30 – ved Heidi
Onsdag 19.30-20.30 – ved Kristine – BEGYNDER HOLD!
Torsdag 19.30-20.30 – ved Ulrik
Lørdag 8.00-9.00 – ved Claus

Alle hold cykles i Spejlsalen i Træningshuset i Asferg.
Søndergade 17B, 8990 Fårup

PIF medlemmer tilmeld dig her: http://www.purhusif.dk/online-booking-af-hold/

Nye medlemmer kontakt instruktørerne: http://www.purhusif.dk/fitness/instruktoerer/