Fitness Hold og Abonnements

 

Fitness Abonnement uden holdtræning

Dette abonnement er for deltager som er fyldt 15 år, som gerne vil have muligheden for at træne frit i fitnesscenteret i Træningshuset i Asferg alle dage inden for dens åbningstider kl. 5-22.30. 

Har man ikke kendskab til træning, SKAL man have en gennemgang af maskinerne med en af vores uddannede fitnessinstruktører. Hvis du er ny bruger og ønsker en gratis prøvetime eller ønsker gennemgang af maskinerne så ring eller sms til en af instruktørerene og aftale en tid hvor i kan mødes. 

Pris 130 kr. pr. måned 
Tilmeld dig her

Fitness abonnement med holdtilmelding

Dette abonnement er for deltager som er fyldt 15 år, som gerne vil have mulighed for at træne frit i fitnesscenteret i Træningshuset i Asferg alle dage inden for dens åbningstider kl. 5.00-22.30 

Har man ikke kendskab til træning, SKAL man have en gennemgang af maskinerne med en af vores uddannede fitnessinstruktører. Hvis du er ny bruger og ønsker en gratis prøvetime i fitnesscenteret, eller ønsker gennemgang af maskinerne så ring eller sms til en af instruktørerene og aftal en tid hvor i kan mødes. 

Med dette abonnement har man ligeledes muligheden for at benytte alle foreningens fitnesshold (se udvalget af hold længere nede). Disse hold booker man online en plads på pr. gang.  OBS fitnessholdene kan også tilmeldes enkeltvis uden der betales for adgang til fitnesscenteret (se længere nede). 

Som ny bruger kan du altid får en gratis prøvetime på et af fitnessholdene, du skal blot sende en sms til instruktøreren, således han/hun ved at du kommer. 

Pris 150 kr. pr. måned 
Tilmeld dig her

Fitnesshold uden adgang til fitnesscenteret 

Det er muligt at tilmelde sig alle PIFs fitnesshold (pånær spinning), uden man behøver at betal for adgang til fitnesscenteret. Man tilmelder sig hvert hold enkeltvis, og så har man en fast plads på holdet hver uge. 

Som ny bruger kan du altid får en gratis prøvetime på et af fitnessholdene, du skal blot sende en sms til instruktøreren, således han/hun ved at du kommer. 

Prisen varier fra hold til afhængig af hvor lang en sæson og tid pr. træning. Se priserne under tilmeldingen. 
Tilmeld dig her 

Ungdoms Fitness

Ungdoms fitness er til unge mellem 12 og 15 år, der ønsker at træne i fitnesscenteret i Træningshuset i Asferg alle dage i tidsrummet kl.5.00-22.30.

Før at den unge må bruge dette medlemskab, SKAL han/hun have haft kontakt med Nikoline Elling vores fitnessinstruktør. Med Nikoline vil der aftales en dag hvor den unge og en af forældrene kan mødes i Træningshuset i Asferg. På mødet vil den unge få en gennemgang af maskinerne, hvor Nikoline vil guide ham/hende til at bruge dem med den rigtige teknik, samt ligge et træningsprogram. Der skal være en forældre tilstede idet der skal underskrives på, at opholdet i træningscenteret for den unge er på eget ansvar. Efter mødet vil der efter behov blive aftalt et nyt møde med Nanna omkring en opfølgning fx efter 2-3 mdr.

Kontakt Nikoline: 30 20 46 21

Pris: 130 kr. pr. måned (Fitness uden hold).  
Tilmeld dig her

Formiddagsholdet

Formiddagsholdet er et fitnessabonnement for pentionister. Hver tirsdag kl. 8.30-9.30 er der fælles træning for dem som har lyst, og de øvrige dage er der fri træning i fitnesscenteret indtil kl. 16.00. 

Instruktør hver første tirsdag i måneden: Nikoline Elling

Pris 950 kr. årligt
Tilmeld dig her

 

 

 

Udvalget af fitnesshold 

 

Puls og Styrke M/K (Gassum) 

Mandag kl. 17.30-18.30 
Puls og Styrke foregår i Gassum kultur og aktivitetshus 
Instruktør: Anne-Marie Christiansen
Opstart i uge 36 2018

Træningen indebærer skiftevis konditionstræning hvor pulsen kommer op på en sjov måde, og styrketræning for kroppen store muskelgrupper. 

Løbehold M/K

Mandag kl. 17.30-18.45 
Løbeholdet mødes ved indgangen til Træningshuset i Asferg. 
Instruktør: Anne Jung Kristensen og Jan Henriksen 
Opstart i uge 33 

Løbetræningen er varieret mellem løbelege, teknik øvelser, udholdenhedstræning, intervaltræning, styrketræning og udstrækning. Den foregår enten på boldbanerne bag Træningshuset, eller på små ture rundt i byen (3-7 km alt efter deltagernes niveau). Udover fællestræningen om mandagen, så aftaler holdet indbyrdes en ekstra træning pr uge, hvis dag kan varierer fra uge til uge.

“Brok holdet” – gymnastik og fysisk træning for rigtige mænd 

Mandag kl. 20.00-21.00 
“Brok holdet” foregår i træningssalen i Træningshuset i Asferg.
Instruktør: Henrik Vangsted
Opstart i uge 36 2018 

Holdet er for Dig som ønsker gå til en aktivitet, hvor du får brugt Din krop og for sved på panden. Hver træning vil blive indledt med et grundig opvarmningsmodul – Efterfølgende vil der blive arbejdet med forskellige fysiske træningsformer og aktiviteter. 

Power Dance M/K

Tirsdag kl. 17.30-18.15 
Power Dance foregår i spejlsalen i Træningshuset i Asferg
Instruktør: Nikoline Elling
Sæson opstart i uge 36 2018

Holdet er for alle danseglade uanset alder. Ved Power Dance får man pulsen op og rørt alle muskler på en sjov og underholdende måde. Det er sjovt og hårdt for både hjernen og muskler når der indøves små danse serier, som er nemme at følge.

Yoga og Mindfulness M/K

Tirsdag kl. 18.15-19.15
Yoga og Mindfulness foregår i spejlsalen i Træningshuset i Asferg.
Instruktør: Jeanette Rosager-Hansen
Opstart i uge 36 2018

I træningen arbejdes med hele kroppen, stille og roligt, og samtidigt udfordre til at få mere bevægelse og styrke i hofte skuldre, ryg og mave, mv. Timen afsluttes af med afspænding/mindfulness. En time til gavn for både krop og sjæl.

Rolig Styrketræning M/K (Gassum)

Onsdag kl. 17.30-18.30 
Rolig Styrketræning foregår i Gassum Kultur- og Aktivitetshus.
Instruktør: Karina D. Nielsen  
Opstart i uge 36 2018

Træningen foregå i et roligt tempo, hvor kan tages hensyn til personer med dårlig ryg og andre skavanker. Hver træning vil bestå af en grundig opvarmning, efterfulgt at styrketræning for alle de store muskelgrupper. Der vil være fokus på god teknik, og alle øvelser kan differentieres ift. netop dit niveau.

Stram op M/K

Torsdag kl. 17.30-18.30 
Stram op foregår i spejlsalen i Træningshuset i Asferg.
Instruktør: Nikoline Elling 
Opstart i uge 36 2018

Styrketræning med håndvægte, vægtstænger, step bænke mv. med fokus på mormorarmene, mave, baller og lår. Træningen foregår i et stabilet tempo med mange gentagelser af hver øvelse.

Spinning M/K – Kun Online Bookning

Tirsdag kl. 19.30-20.30
Instruktør: Erik Karmark 

Torsdag kl. 18.30-19.30 (Begynderhold)
Instruktør: Kristine Grøndfeldt 

Torsdag kl. 19.30-20.30
Instruktør: Heidi Lahn 

Lørdag kl. 08.00-09.00 
Instruktørene kan variere fra uge til uge.

Alt Spinning foregår i spejlsalen i Træningshuset i Asferg – kom gerne i god tid og hjælp med at sætte cyklerne frem. 
Opstart i uge 34 2018

Spinning er for dig, der tænder på power og høj puls. Der cykles til musik i korte og længere intervaller på specialkonstruerede cykler. Der cykles både stående, siddende, stejlt op ad bakke, i eksplosiv acceleration, i tungt og let tråd og meget mere.