Så kan “De Kongeblå” gå på en velfortjent sommerferie, efter et, på alle parametre, flot forår.

Foråret har jo været langt, og har budt på mange udfordringer. Allerede fra Nytårs appellen midt i januar, stod vi over for den første. Vi har de sidste par år vist at vi kan overvinde mange forhindringer, men det danske vintervejr, med dertil hørende lukkede baner er en svær kombattant. Heldigvis fik klubledelsen løst problemet, ved at skaffe masser af tider på diverse kunstgræsbaner, hvoraf nogle, i sagens natur, var på lidt “skæve” tidspunkter. Her er det på sin plads at rose spillerne for, at tirsdags træning der slutter kl.23:00 ! på Ulvehøj, formår at samle over 20 spillere trods det håbløse tidspunkt. Det er i sig selv imponerende og viser spillernes indstilling til deres hobby. (Vel er det for sjov, men vi vil også have noget ud af det.)

Efterhånden som træningskampene blev afviklet, mange mod højere rangerede hold, bredte optimismen sig. Vi spillede jo ganske godt, og begyndte så småt at se frem til sæson starten med optimisme, da de fleste modstandere blev besejrede, samt at spillet ikke mindst begyndte at hænge bedre og bedre sammen.

Efter oprykningen til Serie 3 for to år siden, har begge hold jo, de sidste par sæsoner, samlet på andenpladser.

Så det er nok en offentlig hemmelighed, at undertegnede godt kunne tænke sig at se begge hold avancere, da jeg er overbevist om at potentialet i truppen er til mere, samt nye og større udfordringer er vigtige for at fortsætte den positive udvikling for klubben. Heldigvis har alle spillere vist de havde samme “vision”, hvilket fremmøde og indsats til træning gennem hele foråret med alt tydelighed har bevist.

Sæson starten viste jo at vi havde noget at have optimismen i. Begge hold placerede sig straks i toppen af rækken, og hurtigt havde vi en fornemmelse af at foråret, sagtens kunne komme til at stå i Purhus IF’s tegn.

Andetholdet var kommet i en kreds hvor det stod klart at slaget skulle stå mellem et særdeles godt hold fra Kristrup Boldklub samt Karsten Klit’s stormtropper. Så det var en stor lettelse at se holdet nå i mål efter den medrivende udesejr, over de direkte modstandere, så vi allerede her, en runde før afslutningen kunne fejre klubbens anden oprykning.

Den anden ???

Jo jo. For allerede ugen før havde førsteholdet jo, med to runder tilbage, sikret sig oprykning, efter en udekamp i Farsø hvor hjemstavnen må have ligget mennesketom, med så mange medrejsende tilskuere, hvilket jo iøvrigt har kendetegnet, både denne og tidligere sæsoner. Dejligt med så stor opbakning til holdene, hvilket viser at klubben betyder noget for folk.

Så alt i alt en flot sæson for PIF, hvor vi kan se tilbage på et andethold der kun taber en kamp, et førstehold der er ubesejret til oprykningen er i hus, (at man så går på tidlig sommerferie efterfølgende er en, på langt sigt, ubetydelig detalje.) samt en god og seriøs indstilling til tingene, uden at give køb på de sjove, skæve og finurlige indslag, der adskiller “De Kongeblå” fra de fleste andre, og gør at det altid er en fornøjelse at begive sig ud på hhv. det solbeskinnede Asferg Arena, samt det ditto Gassum Park.

Alle afslutninger kræver jo kåringer.

Dette er jo både godt og ondt, i forbindelse med en holdsport. Vi vinder ingen kampe uden hinanden, men traditionerne skal jo holdes i hævd, uanset der, selvfølgeligt, er enkelte spillere der, med rette, kan føle sig forbigået. Men mon ikke alle er enige om at de følgende præmietagere ikke er skudt helt ved siden af.

Fidusen for Serie 6.: Kenni Bay.

Kenni har samlet klart flest point over sæsonen, og da han i flere perioder har været med Serie 3, og derved har misset kampe, er det flot at han alligevel har formået at hente point nok til at sikre sig denne hæder. Så tillykke til “Bette Rooney.”

Fighteren for Serie 6.: Thomas Vestergaard.

Thomas har også ført en “elevatortilværelse” i år, med kampe på begge hold. Men med Thomas’ indstilling til træning og kamp, (vi spiller for at vinde) er der ingen tvivl om at det er fuldt fortjent, at netop han tager denne pris, for som han selv siger efter en sejr. “jeg elsker det p..”

Fidusen for Serie 3.: Mads Langberg.

Historien om Mads, er jo historien om en, forløbig, happy ending. Kort efter jeg kom til klubben blev Mads jo alvorligt skadet. Jeg husker en kamp sidste år hvor spillerne løb ud til sidelinien og fremviste svedtrøjer med påskriften “one year and still waiting”. Efter en spæd start sidste efterår, er Mads i år for alvor vendt tilbage, så det er flot at han har formået at tilspille sig denne hæder, og jeg ser frem til fortsættelsen.

Fighteren for Serie 3.: Rasmus Rold.

Dette er den pris der traditionelt er sværest at finde en vinder til, med spillernes sejrsvilje i baghovedet.

Rasmus har, efter en sæson der, især i starten bød på svære udfordringer, gjort sig fortjent til denne, ved efterhånden som sæsonen skred frem at vende tilbage til sit oprindelige niveau, og kan nu glæde sig over at det kan være svært at bestige et bjerg, men når du kommer til toppen er udsigten fantastisk, og med denne fine trøje kan du også holde varmen.

Så godt gået Rasmus.

Træningsflid.: Brian Lynggaard.

Brian er beviset for at der er ingen genveje, kun hårdt arbejde. Brian har i år flyttet sig meget som fodboldspiller, hvilket kan tilskrives en stor trænings indsats. Vi står jo sommetider som trænere, og kan være lidt usikre på om den ene eller den anden nu kan få tid til at komme idag. men ikke Brian. Han kommer altid, og det har i år båret frugt, ved stor fremgang i hans spil, og der er ingen tvivl om at denne kåring skal tilfalde Brian.Som min gamle basketball træner sagde. “det er nemmere at gøre en stor spiller god, end en god spiller stor.”

Kammeratskab.: Rasmus Tvede.

Denne kan jo være en lidt underlig størrelse. Især set i lyset af det store sammenhold og kammeratskab der hersker i klubben. Men i vores øjne skal det gå begge veje. Man skal ikke kun være den gode kammerat der altid hygger sig med de andre. Man skal også kunne revse, når der er en der ikke er helt klar på hvad der skal foregå, man skal kunne vise at man er klubmand, forstået på den måde at man prøver at leve op til klubbens ånd, dels ved opbakning til klubkammerater, dels ved at være klar til at tage fat når det gælder. Alle disse kvaliteter besidder Rasmus, så vi var ikke i tvivl om at denne pris skulle tilfalde ham.

Forårets Bobler.: Mikkel Sørensen.

Dette er jo en pris vi giver til en spiller der har vist stor fremgang, og som vi forventer os en del af fremad rettet.

Mikkel vendte sidste år, så småt, tilbage efter ikke at have spillet fodbold i et par sæsoner. I år har han vist et stort hjerte til at spille og især kæmpe, til det yderste for at få mest muligt ud af hhv. træning og kamp. Det er tydeligt at Mikkel har fundet fornøjelsen ved at spille fodbold frem igen, og vi glæder os til at se mere fra samme kant. Og som han selv udtrykker det ” det er fedt når de vil ind og slås.”

Forårets profil.: Mads Tvede.

Dette er jo lidt summen af alting. Man skal være en dygtig spiller. Man skal være klubmanden der prøver at tegne klubben. Man skal i det hele taget være Kongeblå.

Disse kvaliteter hersker der ingen tvivl om at Mads besidder.

Mads har jo i snart mange år været en af de bærende kræfter på klubbens førstehold.

Derfor var det en svær pille at sluge, da Mads i min første sæson i klubben, efter en kamp i Havndal, meddelte at han grundet arbejde samt familie forøgelse, desværre, måtte indstille karrieren. I den forbindelse lovede vi ham at den udfordring skulle vi nok løse, og som det er de fleste bekendt er dette da også sket.

Heldigvis fik Mads tid til at begynde at spille igen sidste efterår, men blev her uheldigvis skadet så vi ikke fik fuld udbytte af hans evner på dette tidspunkt. I år er han så vendt tilbage med brask og bram. Og har vist stor styrke som indpisker og bindeled, med en væsentlig andel i at vi nu, udover, jeg havde nær sagt som vanligt, er det hold der scorer mest, også er blevet det hold der lukker færrest mål ind. Dette har jo medført at vi kunne skifte vores traditionelle andenpladser ud ned en førsteplads, og nu kan se frem til nye udfordringer, og som Mads plejer at sige når det er lidt hektisk “ja ja, det skal nok gå” , så plejer det også at gøre det.

Disse ting har gjort at vi ikke har været i tvivl om at Forårets Profil I Purhus IF. skulle være Mads Tvede.

Dette var så kåringerne.

Så er der en lang række navne der ikke er nævnt. Men husk nu på at det er en holdsport. Vi taber og vinder (heldigvis mest det sidste) sammen. Og ALLE har deres store andel i at vi kan se tilbage på et forår hvor Seniorafdelingen har vundet 18, spillet 3 uafgjorte og tabt 3 kampe. Det er ik’ så ringe endda.

Og hvad så nu ???

Ja nu er det slut med at være selvfede.

Vi skal videre. Vi står foran et efterår hvor vi skal prøve på at dygtiggøre os så vi kan vise vores nye modstandere hvad vi står for. Vi har ikke set det bedste til spillerne endnu, og vi kan alle hente en lille smule mere frem. Jeg ser frem til udfordringerne og er ikke et sekund i tvivl om at vi også løser dem.

Nu holder vi som sagt sommerferie, hvor de der har lyst kan deltage i “Summer Cup” hver torsdag, for at holde sig lidt igang.

Træningen starter vi for alvor op lørdag d.20/7 kl.14:00 på det, som altid, solbeskinnede Asferg Arena, og indtil videre er det på plads at vi deltager i “Sparkron Cup” i Kristrup i uge 31, men tidsplanen for opstarten bliver offentliggjort og opdateret løbende her på hjemmesiden.

Så en stor tak til alle i og omkring klubben (ingen nævnt ingen glemt) for den forløbne sæson.

Ha’ en fantastisk sommer med masser af sol fra en kongeblå himmel, og vi ses til efteråret når bolden ruller igen.

Allez PIF.

Michael Hoberg.

Træner i Purhus IF.