Bjerregrav B.- Purhus IF. 0.-3. ( 0.-1.)

23.min.: .0-1.: Nils Madsen.

70.min.: 0.-2.: Jacob Klit.

83.min.: 0.-3.: Jacob Klit.

“Man of the match.”: Jeppe Sinding.

“Ugens figther.”: Jacob Klit.

Topopgøret mellem oprykkerne fra Bjerregrav og Purhus IF. faldt heldigvis ud til “De Kongebl唑s fordel.

Før kampen havde vi stor respekt for modstanderne, der efter en enkelt sæson i Serie 4, er kommet rigtig flot fra start i årets turnering.

Vi har tidligere haft problemer med at være effektive nok i felterne, men i denne kamp skulle det vise sig at være omvendt.

Vi startede kampen lidt tøvende, hvilket resulterede i mange boldtab og sløsede afleveringer, der gjorde at vi, stort set gennem hele kampen, havde problemer med at få spillet til at køre som vi gerne vil. Vi så her, trods sidste rundes flotte indsats, at træerne vokser ikke ind i himlen. Vi skal være klar og fokuserede hvergang Skal man sammenfatte kampen kort, må det blive at begge hold spillede vel ikke specielt godt, og den store forskel var at Purhus IF. var dygtige til at udnytte chancerne når de bød sig, samt få lukket de fleste muligheder for modstanderne ned, før de blev rigtig farlige. Man siger ofte at “spilleren havde ikke fået støvlerne skruet ordentligt på”…Om Jeppe ikke havde det, skal jeg lade være usagt….Men handskerne var ihvertfald monteret rigtigt, hvilket blev vist i flere situationer, med gode indgreb både i feltet og på stregen.

Så alt i alt en dag hvor vi kan glæde os over de 3 point mod en vanskelig modstander, og samtidig må hjem og arbejde videre med spillet. Det både kan og skal blive bedre.

Nu har vi så kamp pause, grundet Visborg’s udtrækning, til lørdag d.22/9 hvor det gælder udekampen mod IK. Rosendal. De har fået en lidt svær start efter oprykningen, og begynder at trænge til point i bunden af rækken. Så der er nok ingen tvivl om at de vil gøre alt for at hente en sejr mod os. Omvendt skal vi, nu hvor vi har fået placeret os i toppen, prøve på at bevise, både for os selv og for andre, at det ikke er en tilfældighed. Men vigtigst af alt er at 2 sejre mere vil, stort set, sikre os mod at kunne komme i nedrykningsfare.

Kan vi få vores trofaste tiskuere til at tage turen nordpå og støtte holdet, er jeg fortrøstningsfuld med hensyn til at “De Kongeblå” kan hente endnu en sejr hjem til Purhus IF, og konsolidere sig i rækken.

Michael Hoberg.

Træner i Purhus IF.