Bjerregrav Boldklub.- Purhus IF. 1.-4. (0.-1.)

41.min.: 0.-1.: Rasmus Rold.

49.min.: 0.-2.: Simon Svendsen.

73.min.: 0.-3.: Rasmus Tvede.

77.min.: 1.-3.

88.min.: 1.-4.: Kenni Bay.

“Man of the match.”: Mads Langberg.

“Ugens figther.”: Mads Tvede.

 

Lokalopgøret på Bjerregrav Stadion blev, især, et udtryk for den store bredde, der er ved at være i truppen hos “De Kongeblå.”

Vi havde , før kampen, lidt bange anelser, da vi jo før har haft det svært mod Bjerregrav, og at der i et lokalopgør, ofte er helt andre ting der kan spille ind.

Heldigvis fik Purhus IF. hurtigt sat sig på spillet, og vi fik hurtigt en fornemmelse af at der var gode muligheder for at hente endnu en sejr i hus. Det meste af første halvleg forløb med spillemæssigt overtag til PIF. uden dog at komme til de helt store scoringchancer, primært grundet en yderst velspillende midterforsvarer hos modstanderen, og kun sporadiske optræk til muligheder for modstanderne.

Heldigvis fik vi bolden i nettet kort før pausen, så vi kunne gå ind til anden halvleg med en føring i ryggen.

Efter scoringen til 2.-0. følte vi os fortrøstningsfulde, med hensyn til at hente de 3 point med hjem, da vi begyndte at tilspille os flere muligheder, samtidig med at vi var gode til at forhindre Bjerregrav i at få gang i spillet, og afvise tilløb til contra scoringer. Så alt i alt en fortjent sejr til Purhus IF. der endegyldigt sikrede os mod risikoen for at blive involveret i bundstriden, samt, ihvertfald midlertidigt, bragte os op på rækkens førsteplads.

Tilbage til indledningen.

Vi har jo gennem lang tid, arbejdet på at bruge så mange spillere som muligt, for at sikre at begge klubbens hold er konkurrence dygtige, i tilfælde af skader, sygdom, afbud og lignende. Dette har i år for alvor vist sig at bære frugt. Vi har gentagne gange set spillere komme ind fra bænken og gøre en forskel. Således også denne gang. Samtlige de spillere der, af den ene eller anden grund, startede på bænken, det kan være grundet småskavanker, eller trænerens mærkværdige dispositioner, gik ind og sørgede for at spillet kørte videre, og derudover kan man bemærke at de rent faktisk alle scorede. Det er jo betryggende at vi, gang på gang, kan stille en trup af 14 spillere der er rigtig gode til at supplere hinanden, så rigtig godt gået drenge.

Så alt i alt en perfekt start på Kristi Himmelfartsferien, og selvom det er godt at spillerne satser på fodbold, istedet for skønsang ( der er ikke en ny Pavarotti imellem dem 🙂 ) har “Eviva Espana” sjældent lydt bedre, end denne solskinsdag i Bjerregrav.

Nu venter der så en svær udekamp allerede søndag kl.13:00 på Nørager Stadion, når det gælder topopgøret mod Nørager/Rørbæk IF. De tabte for første gang i sæsonen, torsdag mod Nibe, så der er nok ingen tvivl om at de vil staste alt på at komme tilbage på vindersporet, hurtigst muligt. Vi ved fra det omvendte opgør, at der venter en svær modstander, der med stor fysik, vilje og godt spil, bliver en hård nød at knække.

Men vi kommer til kampen med troen på egne evner, og mulighederne for et godt resultat. Dog er vi også beviste om at alle mand skal være klar til opgaven, og fokuserede på at gøre vort bedste. Det plejer jo heller ikke at være så dårligt endda, og kan vi så være så heldige at vores store tilskuerskare tager turen nordpå og støtter “De Kongeblå”, er jeg overbevist om, at der er gode muligheder for at hente yderligere en sejr hjem til Purhus IF. Vi vil ihvertfald gøre vort yderste. Så på med klubfarverne, mød op og støt holdet, eller som de siger i Spanien. “Vamos a’la stadio.”

Allez PIF.

Michael Hoberg.

Træner i Puhus IF.