Purhus Bordtennis op i serie 2

Purhus IF`s bordtennisafdeling har stor succes i år. Et af klubbens serie 3 hold vandt serie 3, og skal så i foråret spille i serie 2. Holdet består af 3 af klubbens 4 trænere : Ejnar Jespersen ( som også er klubbens formand ) + Ole “Baghånd” Balslev + Tobias Brøndum. Bedste mand på holdet er dog Simon Jespersen, som blev nr. 2 på topscorerlisten med 14 sejre i 18 kampe. Flot af den unge spiller, som i år ikke kan træne, fordi han studerer i Aarhus. Tobias Brøndum har fået sit helt store gennembrud i år, og har i serie 3 vundet 12 ud af 18 kampe.

Klubbens serie 4 hold vandt også deres række, og skal i foråret spille i serie 3. Holdet består af Dan Hvid + Birgitte Bach + John Herlev. Talentet, 17-årige Dan Hvid vandt alle sine kampe : 12 af 12. Fantastisk mod ældre og langt mere erfarne spillere.

Klubben havde 2 ungdomshold med til de jyske holdmesterskaber i Ry, efter at begge hold havde vundet deres indledende rækker. Juniorholdet : Dan Hvid + Kasper Precht + Mads Schneider spillede mod de allerbedste juniorhold i Jylland. Sensationelt vandt de semifinalen mod Esbjergs stærke hold. Men de tabte finalen 4-5 mod B-75 fra Hirtshals, der trænes af en kineser. Men de fik en velfortjent sølvmedalje. Drengeholdet : Christian Larsen + Simon Sørensen + Kasper Klausen blev nr. 5 i drengerækken.

Der er træning i klubben hver tirsdag i aktivitetshuset i Gassum. Der er ca. 10 børn og ca. 20 voksne medlemmer. Den 4. træner er Hans Mikkelstrup. Medlemmerne af bordtennisklubben kommer fra et stort område : Hobro – Hadsund – Råby – Ø. Tørslev – Gjerlev – Randers – Spentrup – Hvidsten – Asferg og Gassum.

Skrevet af Ole Balslev

Bordtennis

Bordtennis afdelingen er nu kommet godt i gang med den nye sæson.

Vi spiller som sædvanlig  i Gassum hver tirsdag aften, ungdom fra kl. 18.00 og seniorer og motionister fra kl. 19.30.

Ungdomsafdelingen har lidt færre medlemmer end sidste år. Vi har tilmeldt 2 hold til den løbende turnering – et yngre pigehold og et drenge hold.

Seniorafdelingen har til sæsonen fået stor tilgang og vi har derfor 5 seniorhold med i turneringen.

Går man med et ønske om at prøve spillet, er det ikke for sent endnu. Man skal bare møde op i Gassun tirsdag aften. Vi har bat, som man kan låne .Vi har stadig plads til flere.

 

Ny bordtennis sæson

Efter en strålende sommer nærmer efteråret sig. Bordtennisafdelingen er allerede nu klar til at begynde på den nye sæson. Vi spiller som sædvanlig i Gassum Kultur- og Aktivitetshus.

Sæsonstart er tirsdag den 19. august kl. 19.30 for seniorer og motionister.

Ungdomsafdelingen starter i år lidt tidligere end sædvanlig efter ønske fra flere spillere. Her ef første træningsaften tirsdag den 9. september kl. 18.00.

Vi glæder og til at komme i gang, og håber alle møder op fra start, så vi kan vide, hvor mange hold vi skal tilmelde til de løbende turneringer.

Alle er velkomne, både øvede og begyndere. I er velkomne til at komme og prøve det lille sjove spil – der kræves ingen forudsætninger. De første gange betragtes som prøvetimer og er gratis.

Evt. spørgsmål til Ejnar 86478480 / Hans 23807656

 

På gensyn

Bordtennis afdelingen

 

 

Bordtennis

Så er bordtennis afdelingen igen klar til en ny sæson. Vi begynder på anden sæson i Aktivitets- og Kulturhuset i Gassum tirsdag den 20 august kl. 19.30. for seniorer – oldies og motionister. Tirsdag den 17. september kl. 18.00 – 19.30 starter ungdomsafdelingen. Herefter spiller vi hver tirsdag på ovennævnte tider. Onsdage er reserveret til senior turneringskampe. Vi forventer at have 3 seniorhold, nemlig serie 2 – 4 og 5. Ungdomskampene spilles på lørdage – 2-3 gange før jul og ligeledes 2-3 gange efter jul.

Vi beder alle, der ønsker at spille i den kommende sæson, om at møde op fra start, så vi kan lave den korrekte holdtilmelding.

Evt. spørgsmål til Ejnar 86478480 eller Hans 23807656

Landsmesterskaber i bordtennis 2013

Landsmesterskaber i bordtennis 2013

Landsmesterskaberne 2013
Jesper Karm vandt sølv i Hold Drenge E ved Landsmesterskab 2013 Fra venstre Dan Ethan Herlev Hvid, Christian Nørgaard og Emil Vinther vandt guld i Drenge D hold ved Landsmesterskab 2013

 

Purhus IF Bordtennisafdeling deltog  5 – 7. april med 4 drenge ved Landsmesterskaberne i bordtennis i Vejen.

Drengene klarede sig rigtig godt, idet de kom hjem med 3 medaljer – 2 af guld og 1 af sølv.

Dan Ethan Herlev Hvid , Christian Nørgaard og Emil Vinther blev Landsmester og vandt guld i holdkampen for Drenge D, hvor de var suveræne og kun missede 2 enkeltkampe.

Jesper Karm dannede hold sammen med en spiller fra Høst If og en fra Hobro i Drenge E rækken. Her var der mere spænding om udfaldet, men holdet endte i finalen, hvor de dog tabte. De endte således på 2. pladsen og fik sølvmedalje.

I single kampene  deltog Dan, Christian og Emil i Drenge D rækken, og Jesper i Drenge E rækken.

Dan blev nr. 2 i sin pulje og gik videre til slutspillet. Her fortsatte han det gode spil og gik hele vejen til finalen. I finalen mødte han sin tidligere overmand fra puljekampene, men havde åbenbart kigget sin modstander ud. Det endte med en sikker sejr og dermed Landsmesterskab. Dobbelt guld til Dan.

Christian gik videre i B slutspillet og her spillede han sig også frem til finalen, som han dog tabte.

Emil og Jesper sluttede uplacerede i deres puljer.

En rigtig god weekend for drengene og en perfekt afslutning på indeværende sæson for ungdomsafdelingen