Hobro IK.- Purhus IF. 1.-0. ( 0.-0.)

30.min.: 1.-0.

” Man of the match.” : Michael Rasmussen.

” Ugens Figther.” : Morten Sønderstrup.

Spildte muligheder.

Det må være overskriften til det ærgerlige og skuffende nederlag i udekampen mod Hobro.

På en dag hvor ” De Kongeblå” vel ikke spillede op til deres bedste, formåede vi, desværre, ikke at omsætte en lang række muligheder og forsøg til scoring, og måtte derfor tage hjem uden point.

Starten på kampen var fin. Flere flotte angreb førte til gode muligheder for en scoring, men træværk, manglende skarphed samt en yderst velspillende målmand forhindrede et føringsmål til Purhus IF.

Efter et kvarter kom Hobro bedre med i kampen, der bølgede lidt frem og tilbage, med et par gode chancer i begge ender af banen. Desværre faldt kampens eneste mål omkring den halve time, da Hobro udnyttede et frispark til at score det der skulle vise sig at blive sejrsmålet.

Efter pausen prøvede vi på at få lagt pres på højt oppe på banen, og fik da også en række muligheder for at udligne, samtidig med at modstanderne hele tiden var farlige, så vores defensiv hele tiden skulle være påpasselige, for at vi ikke skulle komme yderligere bagud.

Men alt i alt må vi være skuffede over ikke at få point med hjem, på en dag hvor vi, på trods af at vi ikke spillede op til vores bedste, havde rigeligt med muligheder til at sikre mindst det ene point.

Nu gælder det så endnu en svær udekamp. Denne gang i Dronningborg, tirsdag d28/8 kl.18:30. Her må vi prøve på at leve op til statistikken der viser at “De Kongeblå” mister aldrig point 2 kampe i træk. Alle spillere er ihvertfald opsatte på at gentage forårets kamp, der som bekendt, efter en fremragende indsats, endte med en sejr til Purhus IF på 5.-1. Hvis der, som til denne kamp, kommer ligeså mange af vores tilskuere og støtter holdet, er jeg sikker på at vi nok skal hente en sejr, så vi holder fast i placeringen i toppen af rækken.

Michael Hoberg.

Træner i Purhus IF.