IK. Rosendal.- Purhus IF. 1.-9. ( 1.-4.)

2.min.: 0.-1.: Nils Madsen.

8.min.: 0.-2.: Jacob Klit.

14.min.: 0.-3.: Rasmus Tvede.

27.min.: 1.-3.

33.min.: 1.-4.: Jacob Borre.

53.min.: 1.-5.: Jacob Klit.

63.min.: 1.-6.: Michael Rasmussen.

69.min.: 1.-7.: Jacob Borre.

75.min.: 1.-8.: Morten Sønderstrup.

81.min.: 1.-9.: Jacob Borre.

“Man of the match.” : Jacob Borre.

“Ugens Figther.” : Aleksander Holdt.

Sikke en kamp. Her fik “De Kongeblå” for alvor vist sig fra deres bedste side, samt slået fast at, det ikke er en tilfældighed at Purhus IF. er med helt i toppen af rækken.

Fra start blev der lagt et aggressivt pres på modstanderne, der aldrig fik mulighed for at komme ind i kampen, men havde nok at gøre med at afværge tilløb til endnu flere scoringer.

Den perfekte start med scoring allerede efter 2 min, medvirkede til at alle spillede som var det et træningspas. Stor selvtillid, samt mod og dygtighed til at bevare hovedet koldt og vælge de rigtige beslutninger, gjorde der blev spillet flydende, med tålmodighed og fart i pasningerne, samt tempo i angrebene når muligheden bød sig, samtidig med at de bagerste var dygtige og forudseende til at forhindre optræk til farlige situationer. Selvfølgelig kommer modstanderne altid til et par, større eller mindre chancer, i løbet af en kamp. Men her bød kampen på et glædeligt gensyn med Mikkel Stentoft i målet, der spillede med stor autoritet og sikkerhed i de situationer der opstod. Især var det her vigtigt med en fremragende redning på et flot skud ved stillingen 4.-1.

Bortset fra en periode på 10 min. omkring Rosendal’s mål, hvor spillerne var for fokuserede på at ville op og score, hvilket gav et lidt unødvendigt mål imod os, spillede holdet i et gear der lover godt for sæsonens videre forløb.

Når så samtidig andetholdet sikrede sig en sejr på hele 7.-1. var det en herlig dag at være fra Purhus IF.

Nu skal vi jo ikke hvile på laurbærrene.

Det eneste her i verden der kommer af sig selv er lommeuld.

Derfor skal vi fortsætte med at arbejde stenhårdt på trænings banen tirsdag og torsdag, så vi kan fortsætte fremgangen. der er ingen genveje…kun hårdt arbejde, gerne tilsat lidt tro på egne evner. Men disse ting har spillerne også vist at de er i besiddelse af, så jeg glæder mig til at følge fortsættelsen.

Nu venter der en svær hjemmekamp søndag d.30/9 kl.13:30. når Hobro IK. kommer på besøg, til en kamp hvor “De Kongeblå” har revanche til gode, efter det skuffende nederlag i anden runde. Med de 3 seneste resultater, 9 point og en målscore på 18.-2. er selvtilliden selvfølgelig i top, men vi skal være klar til at yde maksimalt fra kampens start mod en yderst vanskelig modstander. Men kan vi få den sædvanlige støtte fra vores publikum, her vil jeg gerne indskyde at det er flot, så mange der bruger en efterårskold lørdag på at støtte holdet i Rosendal, det er en ting som spillerne sætter stor pris på, tror jeg bestemt på endnu en sejr til Purhus IF, så vi igen kan høre ” Eviva Espana” gjalde ud over det solbeskinnede Asferg Arena.

Michael Hoberg.

Træner i Purhus IF.