Lån gratis en elektrisk ladcykel

Vi har overtaget den ladcykel, som Region Midt stillede til rådighed for Asferg. Ladcyklen finder du for enden af padel baner. Herunder en vejledning i, hvordan du booker og benytter ladcyklen. Benyttelse af ladcyklen er indtil videre gratis.

  1. Book ladcyklen via knappen “Book cyklen” under vejledningen og billederne. Her kan du enten logge ind med din PIF profil eller oprette dig. Det er gratis at oprette en profil.
  2. Når du er logget ind, skal du vælge dag tidsinterval og bekræfte bookingen af ladcyklen.
  3. Når bookningen er gennemført, får du en mail med kode til nøgleboksen, som du finder inde i loungen. Rummet er åben fra 6:00 – 23:00.
  4. Lås cykelkæde og cykellås op, og træk cyklen fri af væggen.
  5. Tag batteriet, som du finder inde i loungen, og skub batteriet på plads i åbningen i venstre side nederst på cyklen – se billede. Vær omhyggelig med, at batteriet fanger styreskinner. 
  6. Tænd for cyklen ved brug af knap på toppen af det lille display (se billede), hvorefter du er klar til at cykle.

Når du cykler, justerer du hjælpen fra elmotoren ved at trykke øverst eller nederst på displayet. Cykellyset tændes ved et langt tryk øverst. Bemærk at motoren automatisk slår fra, når der drejes skarpt – dette for at undgå, at du vælter.

 

Parkerer du cyklen i det offentlige rum, bør du – ud over at låse cyklen – tillige tøjre den til noget med låsekæden.

 

Ved aflevering af ladcyklen:

  1. Kør cyklen ind i padel hallen og sluk for den (knap på toppen af display)
  2. Tag batteriet ud ved at isætte cykelnøgle og dreje nøgle lidt med uret, hvorefter håndtaget løfter sig lidt. Løft håndtaget til vandret position, og træk batteri ud.
  3. Placér cyklen tæt ved væggen, så cykelkæde kan fastlåse cyklen til skrå stålbjælke. Husk også at låse cykellåsen.
  4. Læg batteri til opladning i loungen og læg nøgler tilbage i nøgleboks. Husk at dreje tallene.

Er der problemer med cyklen, kan du kontakte Jens Peter Hansen på 24 48 16 04.