Purhus IF.- Hobro IK. 8.-0. ( 3.-0.)

Målscorere.:

Mikkel Klit.: 3.

Martin Høgh.: 2.

Jacob Klit.: 2

Aleksander Holdt.: 1.

“Man of the match.”: Simon Jespersen.

“Ugens figther.”: Mikkel Klit.

“De Kongeblå” fik i den grad taget revanche for nederlaget i det omvendte opgør.

Stimen af flotte resultater blev fortsat i hjemmekampen mod Hobro, hvor Purhus IF, efter sigende, dominerede gennem hele kampen, mod en modstander som vi på forhånd havde stor respekt for. Alle mand ydede en top præstation, der ikke levnede tvivl om udfaldet i en kamp som spillerne dominerede fra start til slut.

Der er kun en ting at beklage angående kampen.

Undertegnede var desværre forhindret i at se den 🙁

Nu kan jeg, samt alle andre tilhængere af “De Kongeblå” så håbe på en gentagelse på lørdag kl.13:30, når Bjerregrav B. kommer på besøg på det solbeskinnede Asferg Arena.

Den omvendte kamp blev vundet af Purhus IF. med 3.-0. efter en spændende og jævnbyrdig kamp, så lad os håbe på en gentagelse.

Bjerregrav har, efter tilbagekomsten til Serie 3, imponeret mig, med et godt, ungt velspillende hold, ført an af den spillende træner Henrik Eriksen, som med ham selv som omdrejningspunkt, omgivet af hårdtarbejdende unge spillere, med godt spil har placeret sig som en af top kandidaterne i rækken. Så der venter “De Kongeblå” en svær hjemmekamp.

Omvendt skal vi prøve på at ride videre på bølgen af flotte resultater, i forsøget på at hente endnu en sejr hjem til Purhus IF. Vi skal være klar fra start til at yde vores bedste, da der ikke er nogen tvivl om at der venter en spændende og forhåbentligt seværdig kamp. Men forhåbentligt kan vi, med støtte fra vores sædvanligvis store hjemmepublikum hente yderligere 3 point, så “Eviva Espana” igen kan gjalde i omklædningsrummet.