Purhus IF.- Randers Freja. 1.-2. (1.-2.)

3.min.: 0.-1.

36.min.: 0.-2.

43.min.: 1.-2.: Mikkel V. Olesen.

“Man of the match.”: Mikkel V. Olesen.

“Ugens fighter.”: Simon Rasmussen.

Hjemmekampen mod opryknings kandidaterne fra Randers Freja resulterede desværre i et knebent nederlag til “De Kongeblå.”

Før kampen var der vel ingen tvivl om at favorit værdigheden tilfaldt gæsterne. Et blik på stillingen, med Randers Freja placeret som nr.2 og vi selv helt i bund, kunne indikere en sikker udesejr.

Starten blev lidt skidt. Vi var lidt famlende og manglede konsekvens i indgrebene, hvilket resulterede i en scoring imod os allerede efter 3 min. da vi ikke var konsekvente nok efter et hjørnespark, som blev “mast” ind efter en del tumult foran mål.

Herefter kom vi lidt bedre med, og fik tilkæmpet os overraskende meget plads, men desværre kunne vi ikke få den sidste aflevering til at ligge rigtigt. Scoringen til 0.-2. kunne have dukket os, især set i lyset af den sidste tids skuffende resultater. Men heldigvis viste spillerne flot moral, og fik kæmpet sig tilbage i kampen, og det flotte reduceringsmål gjorde at vi i pausen havde en god fornemmelse af at vi godt kunne vende det til vores fordel.

Anden halvleg blev, langt henad vejen, lige. Vi jagtede udligningen, hvilket gav et par contrachancer der heldigvis blev afværget af en velspillende Jeppe i målet. Vi havde dog stadig problemer med at tilspille os oplagte muligheder, men fik med en god fysisk indsats skabt forhåbninger om at der var mulighed for point. Efterhånden som kampen gik ind i det sidste kvarter fornemmede vi at det nok skulle komme. Der blev lidt mere plads og viljen til at komme igennem voksede. 8 min. før tid blev vi så desværre ramt af en temmelig besynderlig udvisning. Dette var, måske, en af årsagerne til at dampen gik lidt af os, så tættere på end et hovedstød i sidenettet kom vi desværre ikke, og måtte se pointene glide os af hænde.

Nu kan vi, i vores situation, ikke bruge et knebent nederlag til noget, rent stillingsmæssigt. Men moralsk kan vi tage en masse positivt med os. At vi, efter en skidt start, kan spille stort set lige op med et så godt hold som Randers Freja’s, kan vi bruge til at gå de sidste fire kampe i møde med en vis optimisme. Nu skal vi møde de hold der er placeret nede omkring os, så på papiret bør de, uden at jeg på nogen måde undervurderer dem, være en lille smule nemmere at have med at gøre. Purhus IF. står nu foran fire “finaler” og vi skal være klar fra start, så vi ikke skal til at kæmpe os tilbage, med prøve på at få kampene afviklet på vores præmisser. Det er jeg også overbevist om at spillerne, så rigeligt, er i stand til, hvilket gerne skal udmønte sig i en sejr førstkommende lørdag, når det gælder udekampen mod Aarhus 1900. der venter en sæson slutspurt der kan blive rigtig spændende, så jeg kan kun opfordre til at alle, igen, møder op og støtter holdet, for alt andet lige, er det en uvurderlig og nødvendig hjælp.

Allez PIF.

Michael Hoberg.

Træner i Purhus IF.