Randers Freja.- Purhus IF. 5.-4. (3.-3.)

5.min.: 1.-0.

19.min.: 1.-1.: Mads Langberg.

21.min.: 1.-2.: Tobias Kjeldsen.

24.min.: 1.-3.: Mikkel Klit.

31.min.: 2.-3.

33.min.: 3.-3.

54.min.: 4.-3.

63.min.: 4.-4.: Kasper Lund.

83.min.: 5.-4.

“Man of the match.”: Kent Christensen.

“Ugens fighter.”: Simon Rasmussen.

Som cifrene viser måtte “De Kongeblå” indkassere et knebent nederlag efter et medrivende og chancerigt opgør mod Randers Freja.

Åbningen på kampen blev fin, med offensivt spil fra begge sider. Desværre kom vi bagud allerede efter 5 min. i en situation hvor kampens iøvrigt fremragende dommer overså en klar hånd på bolden af en Freja spiller, der fik udnyttet det til at spille en angriber fri til scoring.

Vi fik heldigvis hurtigt rystet scoringen af os, og på 5 gyldne minutter midt i halvlegen fik Purhus IF. vendt stillingen til en 3.-1. føring.

Nu havde vi pludselig en fornemmelse af at det ville gå vores vej.

Desværre fik vi lukket modstanderne ind i kampen igen, med to lidt unødvendige scoringer, i en periode hvor vi havde 2 spiller ukampdygtige grundet skader, og ikke havde nået at få ændret.

I pausen var vi enige om at prøve at få lidt mere tålmodighed i spillet, og vente på at de åbne muligheder viste sig. Samtidig var det vigtigt at få den nye, og lidt alternative opstilling, grundet første halvlegs skader, på plads.

Denne plan blev dog skudt i sænk med scoringen imod os, så vi nu igen skulle jagte en udligning.

Efter et par gode tilløb faldt den da også efter en god times spil, og nu trak det lidt op til at en evt. næste scoring ville blive afgørende.

Denne faldt, desværre for os, i den forkerte ende, da Randers Freja udnytte en måske nok lidt for offensiv satsning fra vores side, i forbindelse med en dødbold, til at starte en contra der bragte dem i overtal, som de udnyttede til at sætte sejrsmålet ind.

De sidste minutter prøvede vi at ligge pres på, i håb om en udligning, uden dog at blive rigtig farlige.

Så på trods af en god indsats, med en fin indstilling af alle mand, måtte vi indkassere sæsonens 3 nederlag i streg.

Hvad så nu ???

Ja som stillingen viser skal vi jo gerne til at hente nogle point ind på kontoen. Vi kan dog se fremad med en vis portion optimisme.

Spillet bliver bedre fra gang til gang, og efterhånden er alle spillere ved at være til rådighed. Man kan se at vi er ved at vænne os til forskellen på at være tophold i Serie 3, til at blive presset optimalt i Serie 2. Alle disse lærepenge skal gerne komme til udtryk allerede på lørdag kl.14:30 når det gælder hjemmekampen mod Århus 1900, på det solbeskinnede Asferg Arena.

Århus 1900 er jo også et nyt bekendtskab for os, så det bliver spændende at se hvad de kan byde på. Vi skal sørge for at være optimalt forberedt og klar til at yde vort bedste, mod en uden tvivl svær modstander.

Men spillerne er ved godt mod, og er enige om at nu SKAL vi på tavlen, så kan vi få støtte af det sædvanlige store hjemmepublikum, tror jeg helt sikkert også at vi kan hente sæsonens første sejr hjem til Purhus IF.

Så mød op og støt holdet.

Allez PIF.

Michael Hoberg.

Træner i Purhus IF.