Sæson afslutning 2013 m.m.

Efter et par uger med problemer med mit login, hvor offentligheden har måttet undvære mine “guldkorn” (skrækkeligt hvad et enkelt flueben kan medføre), er jeg nu heldigvis i stand til at runde sæsonen 2013 af.

Desværre måtte vi konstatere at førsteholdets debut i Serie 2, i denne omgang, kun blev for en enkelt sæson.

Der tegnede sig hurtigt et billede af at det kunne blive problematisk.

Jeg har altid haft kun haft et skuldertræk til overs for de mange der, som stil, altid mangler 5 spillere i at være i stærkeste opstilling. Det har nærmest medført at jeg igennem ca. 30 år aldrig har mødt et hold i stærkeste opstilling. Men dette efterår har vi, i sjælden grad, været ude for et mandefald der har gjort det svært at spille en stamme ind.

De mange ændringer fra kamp til kamp har, i mine øjne, været en stor faktor i problemerne med at få spillet til at flyde som vi ved det kan når “De Kongeblå” er bedst. Der har selvfølgelig været kampe, hvor vi viste noget af det spil vi dybest set kan, men generelt har ændringer osv. været for store og for mange til at det blev en af de mindeværdige sæsoner for Purhus IF.

Dog vil jeg sige at det er opløftende for en så lille klub som vores, at så mange spillere er blevet kastet for løverne og har kløet på med krum hals, og aldrig har pevet eller givet op.

Selvfølgeligt er der, set i bakspejlet, noget man måske ville, burde og kunne, have gjort anderledes, men det står jo ikke til at ændre nu.

Dog er jeg ikke et sekund i tvivl om at spillerne vender tilbage for fuld kraft til foråret, så vi igen kan glæde os over flot spil og masser af point til klubben.

Andetholdet fik, efter oprykningen til Serie 5, en fornem start på sæsonen, og lå i lang tid med helt fremme i toppen af rækken.

Men desværre ramte et andetholds forbandelse også her.

De mange skader på og omkring begge hold, kostede lidt dyrt midtvejs, men heldigvis fik de rejst sig igen på fornem vis, og sluttede sæsonen godt af, så det alt i alt blev en fin sæson resultatmæssigt, trods svære betingelser. Så det bliver spændende at se hvad dette hold kan udrette næste år, under “normale” tilstande.

Når man så når til slutningen på en sæson, er der jo tradition for afslutningsfest med dertil hørende præmie uddelinger. Og her vil vi jo heller ikke stå tilbage for andre, så til afslutningen var der følgende heldige, og dygtige der blev belønnet for indsatsen.

De to hold har til hver kamp fået uddelt henholdsvis stemmerne og fighteren, og her blev vinderne.:

Stemmerne på Serie 5.: Steffen Meineche.

Steffen kender vi jo alle som en der altid giver sig 100 prc. for holdet. Og i år har han vist at han både kan tilføre som markspiller og som målmand, så det er flot gået, og rart at se at man, selvom man er blevet en af de ældste på holdet ikke bare kommer for at hygge sig, men også for at levere en indsats.

Fighteren på Serie 5.: Aleksander Holdt.

Aleksander døjede henover sommeren med en skade der gjorde at han kom lidt sent igang. men så kom han også med brask og bram, og fik hurtigt markeret sig som et samlingspunkt på holdet. At han hurtigt fik kæmpet sig tilbage på førsteholdet for så, nok engang at blive skadet, sætter indsatsen yderligere i relief. Det bliver spændende at følge når han kommer over sine skader.

Stemmerne på Serie 2.: Jeppe Sinding.

Jeppe har haft et rigtig fint år, med en lang række flotte præstationer. En medvirkende årsag er nok en øget portion selvtillid, hvilket jo er altafgørende for en målmand. Så fortsæt i samme spor Jeppe. Så kan det blive endda rigtig godt.

Fighteren på Serie 2.: Mikkel Klit.

Mikkel har haft en lidt omskiftelig sæson. Startede som offensiv spiller, for midtvejs at blive rykket tilbage i det centrale forsvar. Men det har han løst forbilledligt. På trods af i 7 kampe at have 5 forskellige makkere, har Mikkel vist mange prøver på det store talent og overblik, vi alle har været klar over han er i besiddelse af, så fortsættelsen ventes med spænding.

Derudover er der følgende præmier til afdelingen samlet.:

Kammeratskab.: Kenni Bay.

Nu er en kammeratskabs præmie jo lidt en underlig størrelse, i en klub hvor man især hylder sammenhold. I Mine øjne er det en præmie til en der kan tilsidesætte sit eget for klubbens bedste. Kenni har i lange perioder været spilleren på vippen. Af taktiske årsager den ene uge på det ene hold, for derefter, efter en fin indsats, ugen efter at spille på det andet hold. Men alt dette bliver taget uden et kny, og med en kommentar som “hvad der er bedst for klubben.” så derfor mener vi at det er fuldt fortjent, og et eksempel til efterfølgelse, at Kenni modtager denne.

Træningsflid.: Mathias Blomkvist.

Der er ingen genveje. Kun hårdt arbejde. Hårdt arbejde på træningsbanen. Og i en sæson hvor den ene eller anden spiller, i perioder har måttet melde forfald, har vi altid kunnet være sikker på at der var en der altid kom. Mathias har i år kun misset træningen 2 gange. Dette er jo i sig selv imponerende, og udover endnu et eksempel til efterfølgelse, en væsentlig årsag til hans fremgang henover året.

Efterårets Bobler.: Simon Rasmussen.

Denne gives til en der pludselig dukker op og giver løfter om noget stort fremadrettet.

Simon blev jo i sommer rykket op son Senior, da vi jo ikke kunne mønstre et U19 hold.

Og havde vi troet at der kom en lille ydmyg dreng op til de store, blev vi hurtigt klogere. Han var kommet for at være der. Som 17 årig at spille sig på klubbens førstehold, med stor energi og en ukuelig vilje er noget der kun kan aftvinge respekt. Jeg er overbevist om at klubben i Simon har en ung mand, der de næste mange år, kan blive en kæmpe gevinst for klubben, især da han er i besiddelse af en masse sund fornuft, og ved at der er meget at lære endnu. Så rigtig flot Simon, og fortsæt det gode arbejde.

Efterårets Profil.: Rasmus Rold.

Dette er jo summen af alting. Det skal være en spiller der står for de værdier vi gerne vil fremelske. En god kammerat, en klubmand og en spiller der er klar til at yde alt på dagen. Alle disse ting indeholder Rasmus.

Rasmus har jo efterhånden været en fast bestanddel af klubbens førstehold i mange år. I denne sæson har han, trods holdets mindre gode resultater, været en af de spillere vi har set levere hvergang. Der har tidligere været en bølgedal, men denne har Rasmus fået kæmpet sig flot opad, og har på trods af at han har måttet dække mange pladser haft en flot sæson. Så der var ingen tvivl om at denne hæder skulle gå til Rasmus, og i mine øjne fortjent som sjældent set. Flot Rasmus. Bliv endeligt ved.

Dette var så præmierne.

Nu sidder der uden tvivl nogen og tænker, med rette, “hvorfor ikke mig ?”  Ja det er jo problemet i en holdsport. Der er altid nogen der bliver “snydt”. Men trøst dig. der kommer en ny sæson.

Nu var det så samtidig min sidste dag i klubben.

Jeg vil gerne her benytte lejligheden til at takke alle i og omkring Purhus IF, for en god tid.

Det var jo lidt tilfældigt at jeg i sin tid kom til klubben. (Et opkald om jeg kunne hjælpe i en nødsituation.) og jeg må indrømme at det var med en vis portion skepsis jeg takkede ja.

Mit indtryk af klubben var på det tidspunkt ikke det bedste, men sjældent har jeg taget så meget fejl.

Klubben er så heldig at dels have en flok spillere, med et helt unikt sammenhold, hvor der er plads til alle, hvilket bedst illustreres af at de spillere der er kommet til klubben udefra, alle som en har givet udtryk for, for at de aldrig er blevet så godt modtaget som i Purhus IF. Alene det at man arrangere halvårlige arbejdsdage, vidner om en stor klubånd, som man skal lede længe efter, og som klubben kan være stolte af at have som medlemmer.

Derudover er der jo en lang række ildsjæle, der tilsammen sørger for at klubben hele tiden bevæger sig (stilstand er starten på tilbagegang.) det være sig som bestyrelse, træner/leder for et hold, cafeteria bestyrer (tak for kaffe Ejvind) og som bygherre. Så ja…Purhus IF. er en klub der er værd at værne om, og som jeg vil ønske alt mulig held og lykke fremover, og takke for de sidste års mange positive oplevelser.

Nu er mit fokus jo ganske naturligt primært på fodboldspillerne, og jeg er ikke i tvivl om at “De Kongeblå” vender tilbage med et brag i 2014, og med de fantastiske nye rammer der kommer efter nytår, tror jeg der venter mange gode oplevelser i henholdsvis Asferg og Gassum.

For så nemt slipper I ikke. Jeg skal selvfølgelig ud på det lille solbeskinnede og se bold.

Måske stopper man som træner som en taber, men med de sidste års oplevelser in mente, som menneske som en vinder.

ALLEZ PIF.

Michael Hoberg.

Fhv. træner i og nuværende supporter af

Purhus IF.