Så er det endeligt tid til at få sparket sæsonen igang.

Mandag d.13/8. kl.19:00 tager “De Kongeblå” hul på efterårets fodbold turneringen, når IK. Rosendal gæster det solbeskinnede Asferg Arena.

Der venter, uden tvivl, en svær kamp mod et hold der som nyoprykkere, med den tilhørende gejst og optimisme, kommer på besøg.

Hvor står vi selv ?

Ja, efter forårets flotte placering ser vi med optimisme frem mod den kommende sæson. Spillerne har været flinke til, på trods af ferietiden, at træne, og de spillere der har døjet med diverse småskader er, igen, ved at være oppe i fulde omdrejninger. På positiv siden kan det her nævnes at Mads Langberg, efter et års skadespause, igen er begyndt at kunne tage del i træningen, så det bliver spændende snart at kunne se ham i kamp igen.

Vi har som optakt til turneringen, deltaget i Sparkron Cup i Kristrup, som vi, samlet set, over de tre kampe fik en masse ud af, med henblik på dels at få form, spillestil ect. på plads, samt få spillet et par enkelte ind på nye pladser, så på trods af tidspunktet tror jeg vi står rimeligt rustet til at følge op på den positive stime vi i år har ramt.

Starten på sæsonen er jo altid vigtig. Det handler om at få point på kontoen så hurtigt som muligt, og på trods af en vanskelig modstander, skal vi forsøge at få startet ud med en hjemmesejr. der er ingen tvivl om at vi skal være klar til at yde 100% fra starten af, men med alle spillere klar, motivationen i top, og vores sædvanligvis store hjemmepublikum i ryggen, tror jeg fuldt og fast på muligheden for 3 point til Purhus IF. Så mød op og støt “De Kongeblå” så vi kan give vores klub den bedst mulige start.

Michael Hoberg.

Træner i Purhus IF.