Sønderup/Suldrup IK.- Purhus IF. 0.-1. (0.-0.)

56.min.: 0.-1.: Mads Tvede.

“Man of the match.”: Martin Høgh.

“Ugens fighter.”: Jacob Borre.

Fredag aftens udekamp i Suldrup, blev nøjagtig så svær som ventet.

“De Kongeblå” havde gennem hele kampen svært ved at få spillet til at fungere mod et hårdtarbejdende hjemmehold, der kæmpede for at hænge på i bunden, og især i første halvleg, fik held til at forhindre Purhus IF. i at få spillet op på de højder vi tidligere har set.

Første halvleg blev en lidt rodet affære, hvor det meste af spillet foregik midt på banen. Dog kom vi til 3 chancer, der burde have sikret os en nogenlunde komfortabel pause føring, men desværre blev tilbuddene misbrugt. Kort før pausefløjtet blev vi ramt af 2 unødvendige, men korrekte gule kort, og man kunne nu frygte at dette ville blive starten på sæsonens første nederlag. Heldigvis fik kortene den modsatte effekt. trods to mand i undertal, fik spillerne bedre greb om spillet, og efterhånden som vi blev flere og flere spillere på banen overtog vi langsomt men sikkert kampen, uden dog at spille på det niveau vi ved holdet kan. Det fremragende, skulle det senere vise sig, sejrsmål, gav os en god fornemmelse af at vi endnu engang kunne hente en sejr hjem til samlingen Den sidste halve time fik vi tilspillet os muligheder for at udbygge føringen, men det blev en af de dage hvor bolden ikke ville rulle de sidste meter vores vej.

Alt i alt må vi være tilfredse med at vi, dels hentede endnu en sejr, dels et “clean sheet”, og især at spillerne holdt hovedet koldt, og ikke begyndte at panikke, men bevarede fokus, og hentede en, trods alt fortjent sejr, mod et hold der, efter min mening, fortjener en, stillingsmæssig, bedre skæbne, end den de til nu har fået.

Det var godt at se, at vi formåede at give de mange trofaste tilskuere, der troppede op og tilbragte denne solrige fredag aften på Suldrup Stadion, en sejr at vende sydpå med, og at vi, når spillet ikke vil nå de stor højder, stadig formår at lukke ned for modstanderne.

Der blæser jo, som tidligere nævnt, milde vinde Purhus IF.s vej.

Førsteholdet er, stadig, ubesejret og andetholdet fulgte ovenstående op, med en flot og sikker 7.-0. sejr der har bragt dem op på en delt førsteplads. Disse ting kommer ikke af sig selv. vi skal fortsætte med at arbejde stenhårdt, så vi kan fortsætte den positive udvikling, både til kamp og i den daglige træning m.m.

Så indtil videre ser det rigtig fornuftigt ud for vores lille klub, og alle spillerne ved at der kun er en ting der kommer af sig selv 🙂 så vi skal videre.

Nu venter der en svær hjemmekamp mod et formstærkt hold fra Nibe B. De har, efter en svær start på sæsonen, fået hente en række flotte sejre, der har bragt dem op på en foreløbig fjerdeplads. Sidste runde gav dem et nederlag, så de vil uden tvivl gøre alt for at hente en sejr i forsøget på at hænge med i toppen.

Omvendt ved vi at vi skal møde den modstander der, til nu, har spillet bedst imod os, så alle er klar over at vi skal være helt på toppen og fokuserede på kampen, der med en sejr kan sikre “De Kongeblå”, som minimum, en placering i top 2 for 3 sæson i træk…og det er jo ikke så ringe endda.

Jeg tror, med spillernes evner in mente, fuldt og fast på endnu en sejr, så mød op på det solbeskinnede Asferg Arena fredag kl.19:00 og støt drengene i en vanskelig, men forhåbentlig velspillet og spændende kamp.

Allez PIF.

Michael Hoberg.

Træner i Purhus IF.