Purhus Idrætsforening afholder gymnastikskole fra mandag d.1/7 2019 til og med fredag den 5/7 2019 (uge 27), for alle børn i aldersgruppen kommende 3.- 6. klasse i skoleåret 2019/20.

Gymnastikskolen er for dig der bare ikke kan få nok af gymnastik, og har lyst til at blive en del af et godt fællesskab i din sommerferie. Du kan deltage i gymnastikskolen, uanset om du har gået til gymnastik før eller ingen erfaring har. Hos Purhus Idrætsforening er vi gode til at favne alle, hvilket også vil komme til udtryk i denne uge. Instruktørerne glæder sig til at udfordre børnene med masser af inspirerende træning, sjov og hygge.

Early bird
Vi kører i år et tilbud til de af jer der er tidligt ude. Early bird tilbuddet giver dig mulighed for at deltage i gymnastikskolen for kun 650 kr., hvis du bestiller inden d.10/4.

Du får:

  • Spring og rytmisk gymnastikundervisning alle dage kl. 9-15.00
  • Overnatning fra torsdag til fredag
  • Afsluttende opvisning for forældrene fredag eftermiddag
  • T-shirt og drikkedunk
  • Mellemmåltider 2 gange dagligt
  • Aftensmad torsdag
  • Morgenmad og frokost fredag

Normalpris: 800 kr. pr. deltager.
Der er 35 pladser, og det er først til mølle.

Tilmeldingsfrist: 01/06-19
Tilmelding: http://www.purhusif.dk/gymnastikskole-2019

Spørgsmål til: Anne Vinther 22 82 02 62 eller Karina Pedersen 24 60 24 09