VRI.-Purhus IF. 4.-2. (0.-1.)

12 min.: 0.-1.: Mads Tvede.

47.min.: 1.-1.

55.min.: 2.-1.

63.min.: 3.-1.

82.min.: 4.-1.

83.min.: 4.-2.: Jacob Borre.

“Man of the match.”: Rasmus Rold.

“Ugens fighter.”: Simon Jespersen.

Lørdagens bundopgør mod VRI endte med et skuffende nederlag til “De Kongeblå.”

Kraftig vind og en dårlig bane gjorde at kampen blev en uskøn affære, hvor tilfældigheder mange gange forhindrede poleret fodbold.

Vi kunne gå til pausen med en spinkel føring som med en smule held kunne have været et enkelt mål større.

Kort efter pausen fik VRI udlignet på et ufarligt langskud, der desværre blev rettet af så det krøb ind op af den ene opstander.

Korte efter måtte vi indkassere endnu en scoring i en situation hvor dommeren af uforklarlige årsager valgte at overse et klart frispark til Purhus IF.

Da vi kort efter lukkede endnu en scoring ind, måtte vi satse frem ad banen, hvilket gav modstanderne mulighed for contraer, hvor de fik udnyttet en til at bringe sig yderligere foran. Umiddelbart efter fik vi dog reduceret, og havde vi fået tilkendt det for enhver tydelige straffespark i angrebet efter, kunne vi have bragt spændingen tilbage i kampen.

Desværre for os valgte både dommer og linievogter, efter tydeligt at have markeret at situationen var opfanget, uforståeligt at lade spillet fortsætte.

Så vi måtte konstatere at det ikke skulle være denne gang vi fik sæsonens første sejr i hus.

Nu venter der så et par kampe mod de hold der ligger i bunden sammen med os. Så nu er det for alvor vigtigt at vi får troen på egne evner tilbage. Vi har selvfølgeligt ikke glemt hvordan man spiller fodbold hen over sommeren. Så allerede på fredag når det gælder udekampen mod IF.Midtdjurs på Ryomgaard Stadion, skal vi prøve at finde det flotte spil der har kendetegnet holdet de sidste par år frem.

Et blik på stillingen viser jo med al tydelighed kampens vigtighed, så mød op og støt drengene, så vi kan få dem tilbage på vinderkurs.

Allez PIF.

Michael Hoberg.

Træner i Purhus IF.