Nyhedsbrev fra bestyrelsen

 

2 Nye ansigter i bestyrelsen

Efter Generalforsamlingen i år sagde vi goddag til 2 nye unge ansigter.

Torben Thomsen er et kendt ansigt i foreningen og vender nu snuden hjem. Han er især kendt indenfor Gymnastikken, hvor han tidligere har deltaget i mange år, og fremover skal være med til at sparke liv i vores drengegymnastik, hvor han vil være at finde som træner.

Thea Kondrup er tilflytter til byen, men har mange års erfaring indenfor idræt og foreningsliv, hvor hun bl.a. tidligere selv har været eliteidrætsudøver gennem en årrække og derfor har en masser erfaringer og netværk at trække på. Hun er selv aktiv i fitness afdelingen.

 

Farvel til Nikoline

Med et fint fremmøde ved afskedsreception 30/4 for Nikoline, fik vi hende sendt godt videre og sagt på gensyn.

Vi har nu alle i foreningen en stor opgave som skal løftes sammen i flok, da vi alle er frivillige og derfor i den nærmeste fremtid skal rykke lidt tættere sammen, give en hånd med og vise, at vi sammen kan løfte opgaven i flok.

I bestyrelsen arbejder vi på højtryk for at finde en ny profil til foreningen. I vil opleve, at det vil tage lidt tid inden der bliver ansat en ny profil, da det er en længere proces med, jobopslag, gennemgang af ansøgninger, samtaler mm.

 

Nystartet fitness udvalg https://www.purhusif.dk/fitnessudvalg/

Vi har et nyt fitness udvalg som nu har fået mange opgaver at varetage. Der mangler nogle instruktører til div hold til den kommende sæson – så går du med en lille instruktør i maven, så tøv ikke med at give dig til kende overfor vores fitness udvalg, hvor vi bl.a bakker op med relevant uddannelse.

Hvis du har lyst til at give en hånd med – kan udvalget altid bruge flere hænder til at løfte opgaven.

Så kan vi også i fremtiden kan tilbyde vores medlemmer et bredt udvalg af forskellige hold.

 

Instruktører: https://www.purhusif.dk/frivillig-jobbank/

Vi mangler helt konkret instruktører til ”powerdance” og ”Stram op”

 

Har du lyst til at starte et nyt hold op – så tøv ikke med at kontakte udvalget – da vi gerne bakker op om nye tiltag.

 

E-sport https://www.purhusif.dk/e-sport-kontakt/

E-sport skal gerne udvikles og her mangler vi hjælp til at få startet et nyt udvalg op, som skal understøtte og udvikle afdelingen.

 Giv gerne lyd hvis du ønsker at give en hånd med – Viden om E-sport er IKKE nødvendigt – blot interessen for at hjælpe.

 

Gymnastik

Gymnastik arbejder på højtryk for at få den nye sæson 2019/20 klar til sæson start med bla. nyt drengehold. De næste måneder arbejdes der på planer for træningstiderne til indendørsaktiviteterne i Aktivitetshuset i Gassum og Træningshuset i Asferg.

Tilmelding til Gymnastikskolen 2019 er åbent https://www.purhusif.dk/gymnastikskole-2019/

 

Bestyrelsen vil gerne opfordre til at følge med i aktiviteterne hen over sommeren bl.a. på hjemmesidens kalender https://www.purhusif.dk/pifs-jubilaeumsaar-2019/

 

I ønskes alle en god og aktiv sommer

 

Bestyrelsen

Purhus Idrætsforening