Nu er vi igang!
Så er vi for alvor kommet i gang med byggeriet. Træer er fældet og gravemaskinerne er gået i gang. – Vi ser frem til de næste måneders heftige aktivitet og håber fortsat på stor opbakning til det flotte projekt.
Under byggeriet skal du benytte en midlertidig indgang fra den sydlige ende af Træningshuset. – Der opnås stadig adgang med nøglebrik. Vi henstiller til at fodtøj tages af indenfor den midlertidige indgangsdør for at minimere svineri.
Hele den nordlige ende af Træningshuset vil blive afspærret/indhegnet som byggeplads. Ligeledes vil en stor del af fodboldbanen øst for Træningshuset være præget af byggeaktiviteterne.
Den direkte adgang mellem klubhuset og fboldbanerne vil også blive generet af byggeriet. I perioder vil det være nødvendigt at gå syd om Træningshuset. – Skal du ikke i klubhuset før du går til boldbanerne vil den sydlige adgang oftest være den letteste. – Hold i øvrigt øje med byggeriet og forholdene omkring byggepladsen og træf de nødvendige hensyn herefter.
Med venlig hilsen Purhus IF og Styregruppen Træningshuset Etape 2