Opfordring alle forældre på Asferg Skole

Brug 20 minutter på at hjælpe Purhus IF

Purhus IF gennemfører lige nu en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 0.-6.-klasser på Asferg Skole, som skal skabe et troværdigt grundlag for at arbejde med og videreudvikle tiltag med fokus på trivsel, bevægelse og sundhed.

Hvis dit barn går på Asferg Skole, håber vi, at du som forælder vil hjælpe dit barn med at besvare spørgeskemaet, som tager cirka 20 minutter at gennemføre. Uanset om dit barn dyrker motion eller ej, er jeres svar vigtige. Svarene bidrager med vigtig viden i forhold til udviklingen af det lokale foreningsliv i Purhus IF.

Besvarelserne er anonyme, og det vil således ikke være muligt at identificere respondenter på baggrund af deres svar. Purhus IF udtrækker tre vindere af tre måltidskasser blandt alle fuldførte besvarelser.

Vi beder dig hjælpe dit barn med at besvare spørgeskemaet senest torsdag den 17. december.

Når du klikker på linket nedenfor, vil du komme til det elektroniske spørgeskema. På første side står en vejledning til, hvordan undersøgelsen besvares, og hvordan du kan assistere dit barn i besvarelsen.

https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=386FL8VJSP15

Undersøgelsen foretages af Idrættens Analyseinstitut på vegne af Purhus IF. Har du spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte analytiker Christian Gjersing Nielsen fra Idrættens Analyseinstitut på christian.nielsen@idan.dk eller tlf. 2814 0320.