Purhus IF (PIF) og Fårup Sønderbæk IF (FSI) har afholdt fælles nytårsappel i PFU05 (Purhus Fårup Ungdom 2005) for alle ungdomshold lørdag den 3. marts på Asferg Stadion og søndag d. 25. marts på Fårup Stadion. Dermed er startskuddet lydt til et udvidet fælles ungdomsfodbold gennem PFU05 som blev op startet i 2005 i erkendelse af, at det var umulig for de enkelte foreninger at tilbyde 11 mandsfodbold i ungdomsrækkerne.

PFU05 samarbejdet har vi valgt at starte fra U7 – børn i 0. klasse – børn i børnehaven spiller/leger stadigvæk i deres moderforening FSI eller PIF. Ved at udvide samarbejdet skaber det grobund for fremadrettet, at kunne samle flere spillere pr årgang og dermed få mulighed for at tilbyde bedre udviklingsmuligheder for både spillere og trænere. Idrætsforeningerne vil “officielt” først tilmelde alle ungdomsholdene under PFU05 efter sommerferien, men allerede nu starter klubberne med samarbejdet. Der er allerede nedsat et fælles udvalg med personer fra begge foreninger, som frem til sommerferien, skal fastsætte en fælles struktur for det fremtidige samarbejde. Det er vigtigt for vores to lokalsamfund samt de lokale skoler, at der er et godt fællesskab og sammenhold i de to skoledistrikter og  her spiller de to idrætsforeninger en vigtig rolle.

Idrætsforeningerne ønsker hjertelig velkommen til alle tidligere og nye spillere – træningsinformationer kan findes på www.fsisport.dk og www.purhusif.dk

 

Mvh

 

Formand FSI

Pernelle Holm

 

Formand PIF

Jens Larsen