Få pulsen op og musklerne styrket på et nyt hold i Kultur- og Aktivitetshuset i GassumFra mandag den 31/10-16 starter holdet “Puls og Styrke” op i Gassum Kultur- og Aktivitetshus. Puls og Styrke er et mixhold for både begynder og øvede. Styrketræningen er med håndvægte, bodybars, step bænke, elastikker, egen kropsvægt og meget mere. Der ligges vægt på en god forklaring af øvelserne, samt individuel tilpasning til de enkelte fremmødte. Hele kroppen skal trænes igennem, og pulsen kommer op undervejs. Træningen bliver både sjov og seriøs på samme tid. Tidspunkt: Hver mandag kl. 17.00-18.00. |