Som tak til alle de frivillige, som har mulighed for at give en hånd med til dette års messe, og ikke mindst dem der i 2020 hjalp med messe op- og nedtagning, serverer Purhus IF gratis stegt flæsk og persillesovs i Kultur- og Aktivitetshuset Gassum d. 4. oktober kl. 18:30.

Kort om messen og hvorfor du/I skal hjælpe:

En forening som Purhus IF kan ikke eksistere uden frivillige – det er mange medlemmer allerede klar over. For at PIF kan fortsætte med at tilbyde idrætsaktiviteter til alle, til en attraktiv pris, har vi brug for DIN hjælp med at opstille og nedtage messestande. Alle fra 12 år og op kan være med og alt hjælp sætter vi stor pris på – bare et par time er en stor hjælp.

Messeopsætning er i år d. 3. november fra morgenstunden og nedtagning d. 7. november om eftermiddagen/aftenen. Messen foregår i Gigantium i Aalborg. Mere herom senere. 

MEN i først omgang serverer vi stegt flæsk og persillesovs! Tilmelding til Trine på 30 20 46 21 med navn og antal senest d. 29. september.