Onsdag aften var PIF på besøg hos Kongerslev, hvor holdet skulle prøve at følge
op på den fine start holdet har fået på forårs turneringen. Det var tydeligt fra
Kampens start at Kongerslev ikke havde interesse i at spille fodbold men derimod
at sparke fodbold, vi var dog forberedt på at det var denne måde hjemmeholdet
ville gribe kampen, lange bolde mod deres anføre eller angriber og så tog de den
derfra. De første 10 min. havde Kongerslev dog et par fine chancer for at bringe
sig foran, men skarpheden manglede. Første gang de konge blå blev farlige var
efter 12 min. hvor vi bryder igennem i højre side hvorefter der bliver slået et
indlæg, dette indlæg ender bagerst i feltet hvor Graver står, herfra ligger han
bolden flot over i det lange hjørne, virkelig et klasse mål. Herefter lykkes det
os at komme bedre med i kampen og spillet bølger frem og tilbage, med chancer i
begge ender. Efter 40 min. rammes hjemmeholdet af en 10 min. udvisning hvilket
betyder at vi nu får trykket Kongerslev i bund, vi er hurtig til at udnytte
overtallet, for efter 41. min bryder unge Graver igennem og bringer de konge blå
foran 2-0.

I pausen snakker vi om at Kongerslev ville komme med alt når
deres udviste spiller ville komme på banen kort ind i 2. halvleg. Vi starter 2.
halvleg rigtig godt og får bolden spillet flot rundt. Inden Kongerslev bliver
fuldtallig får de endnu et gult kort, hvilket betød at det ventede pres udeblev.
De først 20 min. af 2. halvleg spillede vi virkelig flot og Kongerslev var ikke
i nærheden af at få reduceret, vi var tætter på 3-0, desværre lykkes det os ikke
at lukke kampen og midt i halvlegen er det så vores tur til at blive ramt af en
10. min. udvisning, da netop indskiftede Simon Rasmussen blev vist ud. Herefter
var der tryk på PIF holdet, den ene lange og høje bold blev sendt ned imod
holdet, men vi stod rigtig flot og alle var villig til at kæmpe imod presset.
Efter 75 min. får hjemmeholdet tilkendt et straffespark og det omsætter de med
en sikker scorring til en reducering. Og hvis ikke Kongerslev havde satset alt
ja så gjorde de det nu, alt blev kastet frem  i jagten på en udligning. Det pres
gav selvfølgelig også plads og muligheder til de konge blå, men ind ville bolden
ikke. De sidste minutter får vi reddet stormen af og hiver en 2-1 sejer med
hjem.
Der var ingen tvivl om at det var det bedst spillende hold som vandt
og selv om Kongerslev følte sig snydt for et point, syntes jeg faktisk at set
over hele kampen at det var det rigtige hold som vandt. Jeg vil samtidig gerne
rose HELE holdt for virkelig at give alt hvad man havde i sig, jeg syntes det er
en fornøjelse at se indskifterne gå ind og levere den indsats som de gør, vi har
brug for at vi står sammen som et hold og at vi levere som et hold, vi kan ikke
vinde bare på enkeltmands præstationer. Med sejren og de andre resultater
placere PIF sig på 1. pladsen med 9 point for 3 kampe, det betyder også at der
mandag aften er lagt op til et top opgør hjemme i Asferg, hvor Støvring kommer
på besøg. Støvring er oprykker fra serie 4 og har startet foråret rigtigt flot
med 7 point for 3 kampe, derfor venter der de konge blå endnu en MEGET svær
opgave. Vi håber på stor opbakning til denne “topkamp” som fløjtes op kl.
18.45.

Kampensspiller: Langberg
Kampens fighter: Svend

Rene