af hm | okt 16, 2014
Bordtennis afdelingen er nu kommet godt i gang med den nye sæson.
Vi spiller som sædvanlig i Gassum hver tirsdag aften, ungdom fra kl. 18.00 og seniorer og motionister fra kl. 19.30.
Ungdomsafdelingen har lidt færre medlemmer end sidste år. Vi har tilmeldt 2 hold til den løbende turnering – et yngre pigehold og et drenge hold.
Seniorafdelingen har til sæsonen fået stor tilgang og vi har derfor 5 seniorhold med i turneringen.
Går man med et ønske om at prøve spillet, er det ikke for sent endnu. Man skal bare møde op i Gassun tirsdag aften. Vi har bat, som man kan låne .Vi har stadig plads til flere.
af hm | aug 5, 2014
Efter en strålende sommer nærmer efteråret sig. Bordtennisafdelingen er allerede nu klar til at begynde på den nye sæson. Vi spiller som sædvanlig i Gassum Kultur- og Aktivitetshus.
Sæsonstart er tirsdag den 19. august kl. 19.30 for seniorer og motionister.
Ungdomsafdelingen starter i år lidt tidligere end sædvanlig efter ønske fra flere spillere. Her ef første træningsaften tirsdag den 9. september kl. 18.00.
Vi glæder og til at komme i gang, og håber alle møder op fra start, så vi kan vide, hvor mange hold vi skal tilmelde til de løbende turneringer.
Alle er velkomne, både øvede og begyndere. I er velkomne til at komme og prøve det lille sjove spil – der kræves ingen forudsætninger. De første gange betragtes som prøvetimer og er gratis.
Evt. spørgsmål til Ejnar 86478480 / Hans 23807656
På gensyn
Bordtennis afdelingen
af hm | apr 18, 2014
Onsdag aften var PIF på besøg hos Kongerslev, hvor holdet skulle prøve at følge
op på den fine start holdet har fået på forårs turneringen. Det var tydeligt fra
Kampens start at Kongerslev ikke havde interesse i at spille fodbold men derimod
at sparke fodbold, vi var dog forberedt på at det var denne måde hjemmeholdet
ville gribe kampen, lange bolde mod deres anføre eller angriber og så tog de den
derfra. De første 10 min. havde Kongerslev dog et par fine chancer for at bringe
sig foran, men skarpheden manglede. Første gang de konge blå blev farlige var
efter 12 min. hvor vi bryder igennem i højre side hvorefter der bliver slået et
indlæg, dette indlæg ender bagerst i feltet hvor Graver står, herfra ligger han
bolden flot over i det lange hjørne, virkelig et klasse mål. Herefter lykkes det
os at komme bedre med i kampen og spillet bølger frem og tilbage, med chancer i
begge ender. Efter 40 min. rammes hjemmeholdet af en 10 min. udvisning hvilket
betyder at vi nu får trykket Kongerslev i bund, vi er hurtig til at udnytte
overtallet, for efter 41. min bryder unge Graver igennem og bringer de konge blå
foran 2-0.
I pausen snakker vi om at Kongerslev ville komme med alt når
deres udviste spiller ville komme på banen kort ind i 2. halvleg. Vi starter 2.
halvleg rigtig godt og får bolden spillet flot rundt. Inden Kongerslev bliver
fuldtallig får de endnu et gult kort, hvilket betød at det ventede pres udeblev.
De først 20 min. af 2. halvleg spillede vi virkelig flot og Kongerslev var ikke
i nærheden af at få reduceret, vi var tætter på 3-0, desværre lykkes det os ikke
at lukke kampen og midt i halvlegen er det så vores tur til at blive ramt af en
10. min. udvisning, da netop indskiftede Simon Rasmussen blev vist ud. Herefter
var der tryk på PIF holdet, den ene lange og høje bold blev sendt ned imod
holdet, men vi stod rigtig flot og alle var villig til at kæmpe imod presset.
Efter 75 min. får hjemmeholdet tilkendt et straffespark og det omsætter de med
en sikker scorring til en reducering. Og hvis ikke Kongerslev havde satset alt
ja så gjorde de det nu, alt blev kastet frem i jagten på en udligning. Det pres
gav selvfølgelig også plads og muligheder til de konge blå, men ind ville bolden
ikke. De sidste minutter får vi reddet stormen af og hiver en 2-1 sejer med
hjem.
Der var ingen tvivl om at det var det bedst spillende hold som vandt
og selv om Kongerslev følte sig snydt for et point, syntes jeg faktisk at set
over hele kampen at det var det rigtige hold som vandt. Jeg vil samtidig gerne
rose HELE holdt for virkelig at give alt hvad man havde i sig, jeg syntes det er
en fornøjelse at se indskifterne gå ind og levere den indsats som de gør, vi har
brug for at vi står sammen som et hold og at vi levere som et hold, vi kan ikke
vinde bare på enkeltmands præstationer. Med sejren og de andre resultater
placere PIF sig på 1. pladsen med 9 point for 3 kampe, det betyder også at der
mandag aften er lagt op til et top opgør hjemme i Asferg, hvor Støvring kommer
på besøg. Støvring er oprykker fra serie 4 og har startet foråret rigtigt flot
med 7 point for 3 kampe, derfor venter der de konge blå endnu en MEGET svær
opgave. Vi håber på stor opbakning til denne “topkamp” som fløjtes op kl.
18.45.
Kampensspiller: Langberg
Kampens fighter: Svend
Rene
af hm | apr 13, 2014
Lørdag eftermiddag var de konge blå et smut på Hvam stadion for at møde hjemmeholdet KVIK. Lad det være sagt med det samme, der blev ikke uddelt nogen skønhedspris denne lørdag eftermiddag.
Kampen startede meget lige, men som første halvleg skred frem stod det klart at der virkelig skulle arbejdes for at få point med hjem til Asferg. Det var et hjemmehold som var meget stærkere end det hold KVIK stillede med i første kamp hvor man tabte 1-6 til Kongerslev. Og selv om PIF havde den kraftige vind i ryggen gennem de første 45 min. var det KVIK holdet som fik lagt et godt pres mod PIF forsvaret, de blev dog kun farlig på dødbold. Selv om vi var under pres lykkes det os stadig at til spille os chancer, men skarpheden manglede desværre. Efter 25 min. brændte det for alvor på hos de konge blå, hvor Martin Høgh redder på stregen efter endnu et giftigt hjørnespark fra hjemmeholdet. Vi holdet heldigvis stand til pausen, hvor vi fik snakket tingene igennem.
Det var også et helt andet PIF hold som kom på banen til 2 halvleg, vi fik virkelig spillet bolden godt rundt i egen rækker og var gode til at gen presse, gevinsten af den god start kom allerede efter 1 min. hvor Vangsted flot erobrer bolden og sender Langberg afsted som meget resolut afsluttet og så er de konge blå pludselig foran 1-0. Det gav håb om en bedre 2 halvleg, men KVIK ville det anderledes og fik igen lagt et godt pres på os, til forskel fra de første 45 min. så begyndte de også at skabe chancer i spillet, men endnu en gang stod vi godt og solidt i vores forsvarskæde og de gange KVIK kom igennem var Rasmus Høgh sikkerheden selv i målet. Som i første halvleg kommer vi også frem til chancer selv om vi er presset, men efter 65 min. dukker Graver op på bagerste stolpe og ud af ingenting bringer han os foran 2-0. Denne scorring gav lidt mere ro og vi fik igen spillet bolden godt rundt og holder hjemmeholdet fra chancer, men efter 75 min. bliver Graver præsenteret for det gulekort og måtte ud og køle af i 10. min. Det betød at KVIK fik lidt mere tror på at de kunne komme tilbage i kampen, men igen var Høgh’en i målet vågen og tog godt fra sig. Efter 82 min. havde vi muligheden for at lukke kampen, da dommeren pegede på pletten efter Langberg var blevet nedlagt i feltet, men desværre brændte Pind det efterfølgende straffe. Kort efter kom Graver tilbage på banen og han tog hævn for det gulekort ved at lave sit andet mål og bringe os foran 3-0.
Som skrevet tidligere var det ikke nogen køn forestilling og ikke den bedste kamp vi har spillet, men jeg vil gerne roser spillerne for en rigtig flot fight og at vi står sammen som et hold. Så selv på en dårlig dag lykkes det os at få 3 point med hjem i tasken.
Kampensspiller: Benne
Kampensfighter: Rasmus Høgh.
Rene
af hm | apr 6, 2014
Lørdag d. 5.4.14 blev dagen hvor de kongeblå fra PIF igen kunne sætte 3 point ind på kontoen, dette sket på hjemmebane mod et godt spillende Hadsund hold, som blev sendt hjem med et 3-0 nederlag.
Det var gæsterne som kom bedst fra start og fik tilkæmpet sig en håndfuld hjørnespark, hvor de var meget farlige. Men stille og roligt fik vi kæmpet os ind i kampen og selv om banen var meget dårlig fik vi alligevel spillet os igennem til muligheder, dog uden at blive rigtig farlig. Efter 25 min. kom vi frem til den første rigtige mulighed efter flot opspil, som sluttede af med en flot frispilning fra Simon Graversen til den netop indstiftede Mathias Nilsen, men han fik desværre ikke ramt bolden ordentligt. Få minutter efter var rollerne bytte om, hvor Nielsen stikker Graversen i dybden med en genial aflevering som Graver omsætter til mål. I de efterfølgende minutter forsætter PIF med at presse Hadsund holdet i bund og efter 41 min. bringer Langberg de kongeblå på 2-0.
Efter pausen er det igen Hadsund som starter bedst og efter få min. er de tæt på en reducering. Men som i første halvleg arbejder vi os igen ind i kampen dog uden at blive rigtig farlig, men gæsterne har endnu ikke mistet troen på point og kommer frem til et par store muligheder, men en vågen Høgh i kassen og en uskarp Hadsund angriber gør at vi kan lukke kampen efter 75 min. hvor Graver med din 2. scorring lukker kampen til 3-0. Herefter mister Hadsund holdet troen og vi er tættere på 4-0 end de er på en reducering.
Alt i alt en godkendt præmiere kamp på en svær bane og mod en ganske udemærket modstander, der er ingen tvivl om at Hadsund nok skal få samlet point nok sammen til at placere sig midt i rækken. For vores eget vedkommende er jeg sikker på at vi stadig vil udvikle vires spil, men det var skønt at se spilleren kæmpe for hinanden og som et hold. Så det er vigtigt at vi forsætter det hårde arbejde på træningsbanen, så er jeg sikker på der ligger mange point og venter på PIF.
Kampensspiller: Simon Graversen Kampensfighter: Mads Tvede