De KONGE BLÅ fra PIF har i ugens løb været i aktion 2 gange. Onsdag var der besøg fra Valsgård, Valsgård kom til Asferg med 6 point i de 2 første kampe, så der var med spænding set frem til opgøret. Men uden at træde nogen over fødderne var gæsterne aldrig i nærheden af de 3 point. DE KONG BLÅ sad fra kampens start på det hele og der var tryk på gæsternes hvor det ene angreb bølgede mod gæsternes mål. Midt i halvlegen skulle der bruges ulovlige midler mod Andreas for at stoppe ham i hans løb mod målet, dommeren mente at ulovligheden var begået inde i feltet og pegede uden tøven på pletten, Graver omsatte den store chance sikkert og fuldt fortjent førte hjemmeholdet. Denne føring blev kort efter fordoblet efter en flot solo tur af Nielsen, som til sidst afdriblede gæsternes målmand og 2-0 inden der var spillet 30 min. Herefter blev der trykket lidt for meget på gaspedalen for PIF og tingene blev ikke gjort ordentligt, dette resulterede i en reducering af Valsgård kort inden pausen. Vi snakkede i pausen om at vi ikke skulle spille hurtigere end vi selv kunne følge med og at Valsgård helt sikkert ville komme som lyn og torden fra starten af 2. halvleg. Men det nåede de aldrig, for der var ikke gået et min. af 2. halvleg inden bolden igen lå bag gæsternes målmand, denne gang på en ren perle fra Høgh, han sparkede resolut på en nedfalds bold, bolden flyver som et projektil en halv meter over jorden uden chance for målmanden. Herefter sad vi igen tungt på spillet, dette blev der dog lavet om på efter et lille kvarter af halvleg, her blev DE KONGE BLÅ ramt af to gule kort lige oven i hinanden og måtte derfor spille 11 mon 9. Til trods for at vi var i undertal lykkes det os at øge foringen til 4-1, efter et mål lavet af Kjeldsen som flot havde listet sig med på bagerste stolpe og helt uhindret kunne lukke kampen til 4-1. 10 min før tid lykkes det gæsterne at reducere til kampens resultat 4-2. Alt i alt en rigtig flot indsats af hele holdet, hvilket også kunne ses på stemmerne efter kampen, stemmerne blev delt mellem 9 spillere så en rigtig holdindsats.

Søndag gik turen til Borup hvor DE KONGE BLÅ skulle møde Sabur, Sabur er kommet skidt fra start og lad os bare afsløre nu, det blev ikke bedre denne søndag. Sabur er altid et svært hold og møde hvilket vi snakkede meget om inden kampen, men står vi sammen som et hold som vi har gjort i de 3 første kampe er vi svære at slå, så det var det vi tog med på banen. Kampen startede i en kraftig vind og et endnu kraftigere regnvejr hvilket satte sig præg på spillet, men som vejret blev bedre blev spillet også. PIF spillede bolden rigtig flot rundt og Sabur til at løbe meget efter bolden. Desværre kom vi ikke frem til de store chancer, derfor snakkede vi om i pausen at vi skulle bevare fokus og tålmodigheden i vores spil. Men der skulle nu ikke bruges meget af tålmodigheden for PIF lagde fra land med speederen i bund for i løbet af 9 min. førte DE KONGE BLÅ med 3-0 og så var den kamp afgjort, målene sat ind af Kjeldsen på en flot aflevering af Gaffel, Graver og Jaw. Herefter tog holdet en lille pause inden der blev lukket op for gassen igen hvor Pind kom på måltavlen på et hovedstød som via en Saburspiller og stolpe endte i nettet inden Gaffel lukkede og slukkede med målet til 5-0. De sidste små 25 min. blev kørt hjem på autopilot hvor vi dog godt kunne ha puttet en enkelt eller to mere i kassen, men det er fint at gemme lidt til kommende kampe.

Så efter 4 kampe har holdet nu hentet 10 point hvilket jeg vil sige er en bedre start end den vi fik i foråret, selv om vi der havde 12 point efter 4 kampe, jeg mener dog at kredsen her i efteråret er stærkere end i foråret så det er rigtigt flot gået af det unge hold. Det er også skønt at følge 2. holdet i serie 5 som efter 2 kampe har 4 point, så en rigtig god start på efteråret af PIF.

Næste kamp for serie 3 er lørdag kl. 13.30 hvor Randers B 1337 kommer på besøg i Asferg.

Rene