På billedet ses: Connie og Vagn fuld i gang med træningen, sammen med vennerne Arne Kristensen og Dora Mikkelsen, og Instruktør Malene Dreyer Andersen.
I september 2014 blev Connie Rosborg opereret i knæet, og kom efterfølgende til genoptræning på Borupvænget i Randers, hvor hun og hendes mand Vagn gik i 10 måneder. Connie og Vagn bor i Asferg og har efter Connies genoptræningsforløbet flyttet de deres ugentlig træning til fitnesscenteret i Træningshuset i Asferg.
Tydelige tegn på forbedring ved træning
Connie fik efter hendes operation tildelt et gratis genoptræningsforløb af Randers Kommune. I løbet af dette forløb mærkede Connie tydeligt hvor vigtig denne træning blev for hendes hverdag. Ikke nok med at knæet langsomt blev bedre, blev hele hendes krop styrke, som gjorde de daglige gøremål lettere. Ved årsskiftet fik hun ligeledes lov til at tage hendes mand Vagn med, som længe havde døjet med hans skuldre. Vagn mærkede ligeledes tydelig fremgang ved træningen, og de begge nød at kunne tage afsted sammen.
Samarbejde mellem Borupvænget og Purhus Idrætsforening
Da Randers Kommunes gratis genoptræningsforløb for Connie var ved at løbe ud, blev der skabt et samarbejde mellem Borupvænget og Purhus Idrætsforening. Det var på tide at de ældre fra Asferg, som havde gået på Borupvænget, skulle videre ud i nye centre, så Borupvænget kunne optage nye på genoptræningsforløb. I Purhus Idrætsforenings Fitnessafdeling blev der fundet et par instruktører, som kunne overtage træningen af de ældre i Træningshuset i Asferg på et formiddagshold.
Rygtet spredes hurtigt om Formiddagsholdet
Der gik ikke længe før øvrige seniorer fra Asferg og omegn hørte om formiddagsholdet. Purhus Idrætsforening vagte derfor at gøre holdet åbent for alle seniorer til en overkommelig pris, hvor deltagerne har mulighed for fri træning alle dag indtil kl. 16.00, samt den ugentlig holdtræning med en instruktør. Holdet har hen over sommeren vokset, men der er stadig plads til flere. De ældre hygger sig i centeret og holder hinanden op på at få trænet. Efter træningen drikkes der indimellem den gratis kaffe som er i træningshuset sammen med et medbragt stykke hjemmebag.
Samarbejdet fremadrettet om de aktive seniorer
Samarbejdet mellem Purhus Idrætsforening og Borupvænget holdes stadig i live. Holdleder Bente Nygaard fortæller, at hun bliver kontaktet af Borupvænget når der er flere ældre, som ønsker at holde sig i gang efter det gratis genoptræningsforløb. Således at de aktive seniorer holdes aktive.
Formiddagsholdet:
Fællestræning er tirsdag fra kl. 8.30-9.30
Fri træning alle dage indtil kl. 16.00
Pris for et år 950 kr.
Kontakt: Bente Nygaard på telefon 29 65 90 91