Fra midt februar og en måned frem vil Purhus IF forsøge med en ny aktivitet, der skal danses Power Dance! Deltagelsen vil være gratis, så der mødes blot op på træningsdagene.

Power Dance er livsglad danseform, hvor pulsen kommer op og de store muskelgrupper bliver styrket på en sjov og underholdende måde. Deltagerne vil opleve at smilet ikke kan undgå at komme frem på læberne, når alt energien rystet ud i takt til god musik. Træningen indebærer ligeledes en smule hjernegymnastik, idet der indøves små danse, som hurtigt bliver genkendelige. Deltagerne kommer til at danse individuelt både på kryds og på tværs i salen indtil timen afsluttes med let udstrækning. Det er en danseform hvor alle kan være med, da intet dansetrin er forkert!

Tag din datter med til Mor-datter-dans
Power Dans er oplagt at tage ens datter med til. Dansen er sjov for alle aldre, så om din datter er 12, 16, eller 25, så benyt muligheden for at afprøve en sjov og underholdende aktivitet sammen.

Træningerne vil foregå hver fredag kl. 16.00-17.00 i den store sal i Træningshuset i Asferg fra den 12. februar til den 25. marts – også vinterferien!

Så mød op og få skudt weekenden i gang med en sjov og underholdene aktivitet!