Sparekassen Danmark og Purhus IF forlænger hovedsponsoraftale

Sparekassen Danmark og Purhus IF forlænger hovedsponsoraftale

Purhus IF fortsætter med samme hovedsponsor i 2023 som i de forgange år – Sparekassen Danmark.

Vi har de sidste år haft Sparekassen Danmark som hovedsponsor, og vi er i PIF meget glade for, at de vil fortsætte hovedsponsoratet med os” fortæller Kamilla fra Purhus IF.
 
De to afdelingsdirektører i Sparekassen Danmark (på yderfløjene på billedet) Helle Illum Greve fra Randers afdeling og Søren H. Petersen fra Mariager afdeling er også glade for forlængelsen af hovedsponsoratet.
 
”For os i Sparekassen Danmark er det vigtigt at være synlige og agere i det lokalsamfund, som vi er i nærheden af”, siger de samstemmende og fortsætter.
 
”Sparekassen Danmark er landets største garantsparekasse med lokale afdelinger i både Randers og Mariager. Hos os er du kunde i en afdeling, hvor du får en personlige rådgiver, som vil strække sig langt for at hjælpe dig med at få dine planer til at lykkes. At være til rådighed, når du har brug for det. Og at give dig hurtige svar. Det er vigtigt for dig som kunde.
Så trænger du til friske øjne på din økonomi, så tag endelig fat i os”, slutter Helle og Søren
Træningshuset og Purhus Idrætsforening barsler med nyt projekt

Træningshuset og Purhus Idrætsforening barsler med nyt projekt

Som de fleste af jer måske godt ved, så har der gennem det seneste år har der været arbejdet med planerne om at opføre et Padel- og multianlæg i Asferg. Projektet er nu så langt at beslutningen om at sætte projektet i gang er taget og der arbejdes nu på at skaffe den nødvendige finansiering og lave den endelige projektering af anlægget.

Byggeriet bliver etableret i forbindelse med Træningshuset og skal således skabe rammer for nye tilbud til eksisterende og nye brugere og medlemmer i Purhus Idrætsforening.

Som altid, når Træningshuset og Purhus Idrætsforening skaber projekter, bliver der tænkt ud af boksen. Senest er dette blevet anerkendt ved den årlige sportsgalla i Randers Kommune hvor Purhus Idrætsforening fik Initiativprisen for det populære hold Jump4Fun. Det er et hold for børn i alderen 6-14 år der elsker at give den gas med bevægelse og leg i fokus. For Padel-anlæggets vedkommende giver kreativiteten sig udtryk i, at man ønsker at skabe et multifunktionelt anlæg der kan bruges til andet end Padel. Der dukker mange nye padel-anlæg op i hele landet og de fleste er 100 % målrettet mod Padel-sporten. I dette projekt bliver denne metode udfordret, således anlægget kan indgå som en del af Træningshusets eksisterede faciliteter og aktiviteter. De 2 Padel-baner og arealet mellem de 2 baner skal således kunne udnyttes til andre boldspil som f.eks. basket, volleyball, badminton, diverse fitness-aktiviteter samt være et legerum for både vuggestuen, børnehavens og skolens børn. Anlægget bygges sammen med de eksisterende bygninger mod syd. Udover Padel-anlægget bliver der samtidig skabt bedre muligheder for opbevaring af de mange redskaber som Træningshuset råder over.

Padel kommer til at indgå i Purhus Idrætsforening som endnu et aktivitetstilbud og vil dermed styrke idrætsforeningen der satser på at have plads til alle, med aktiviteter for alle, uanset alder.

Der er et samlet budget for hele projektet på kr. 3,3 mio. I det sidste halve år har Træningshuset og Purhus Idrætsforening arbejdet hårdt på at skaffe midler bl.a. via fonde og forskellige offentlige støttemuligheder. Sammen med planer om en stor grad af frivilligt arbejde og en del egenfinansiering, har man på nuværende tidspunkt allerede sikret sig ca. halvdelen af det nødvendige beløb. I de kommende uger vil erhvervsdrivende i lokalområdet få besøg af repræsentanter fra Purhus Idrætsforening og Træningshuset, med henblik på at tilbyde muligheden for at støtte projektet med et sponsorat eller lignende. Det er håbet, at projektet bliver modtaget med samme store opbakning, som mange tidligere projekter i Asferg og Gassum er blevet mødt med.

Purhus IF vinder Initiativprisen ved Randers Sportsfejring

Purhus IF vinder Initiativprisen ved Randers Sportsfejring

Fredag d. 27/1 blev Sportsfejringen 2022 afholdt i Arena Randers. Sportsfejringen af byens stjerner og ildsjæle har igennem årene budt på mange store øjeblikke, og fredag aften var ingen undtagelse.

Her var Purhus IF nomineret til Årets Initiativ pris. Det er en pris som gives til en forening, der har iværksat et innovativt projekt, styrket rekruttering og uddannelse af unge ledere eller på anden måde har markeret sig. Med hæderen følger en check til klubben på 10.000 kr.

Og ikke nok med, at vi var nomineret, så endte vi også med at vinde prisen for vores projekt Jump4Fun.

Jump4Fun er et initiativ, hvor fokus er på at have det sjovt med ens venner, klassekammerater og andre børn. Det er idræt gennem leg. Der kom 14 børn til første Jump4Fun-træning, og siden hen har det ført til et fuldt hold på 28 børn i aldersintervallet 6 til 13 år. Foreningen har også et tæt og unikt samarbejde med Asferg Skole, hvor Purhus IF er med i alle idrætstimerne. For børnene har det været med til at give blod på tanden i forhold til at være instruktører og få gode oplevelser. Det giver dem et øget selvværd og selvtillid.

Kamilla og Karen Marie var på scenen for at modtage prisen. De er begge instruktører på holdet og er hver uge med til at give børnene gode oplevelser og smil på læben.
Så næste gang I ser dem, så giv dem et stort klap på skulderne. Det har de fortjent!

Du kan læse mere om Sportsfejringen 2022 og de andre vinder her:
https://www.randers.dk/nyheder/bmx-fighter-blev-aarets-sportsnavn-2022/?fbclid=IwAR0GYw0Y68bjMUXt67mxT7gz8kK19nwM5vFMic1PBrhfo4rp15HFR0V58MI

Vi søger nye E-sports instruktører

Vi søger nye E-sports instruktører

Er du vores nye E-sports instruktør?

 

Vi søger nu en eller flere instruktører til at varetage og videreudvikle vores E-sports afdeling.
Så har du interesse for CS:GO, Fortnite, Valorant eller bare E-sport generelt, så giv dig i kast med rollen som instruktør for nogle fantastiske børn og unge.
Læs opslaget forneden og kontakt Kasper på 81 44 05 30 / kasper@traeningshuset.dk hvis det skulle have interesse

 

 

 

Vi søger E-sports instruktører
Vi søger en ny serie 4 træner

Vi søger en ny serie 4 træner

 

Vi søger en ny træner til vores serie 4 hold. Er det dig?

 

Kunne du tænke dig at stå i spidsen for et hold, hvor fællesskabet er i fokus, og målet er at vende tilbage til serie 3?

Du får:
  • – Ansvaret for to træninger om ugen (tirsdag og torsdag kl. 19.00)
  • – Fornøjelsen af en ung trup med stor erfaring.
  • – Et stærkt sammenhold imellem vores to hold.
  • – Et godt samarbejde med vores træner team for 2. holdet i serie 5.
  • – Godtgørelse efter gældende takster.
  • – Kontrakt for et år, startende d. 1 februar.
Så har du den mindste interesse i trænerjobbet, så kontakt?
📞Thomas Vestergaard 23 46 74 00
📞Nils Nyborg Madsen 40 22 06 39
 

Læs mere i filen nedenfor