Tag en tur i Fitness

Tag en tur i Fitness

🎉 NYT ÅR OG NYE MÅL 🎉

Har du et ønske om at blive aktiv, komme i form eller blive en del af et fællesskab?
Så bliv en del af fællesskabet i Purhus IF, hvor du enten kan træne individuelt i vores skønne lille center, eller deltage på et af vores forrygende hold.

Det koster kun 140 kr./måned for et fitness abonnement til fitness centeret
Og kun 160 kr./måned for et fitness abonnement med hold booking og adgang til centeret.

Du er altid velkommen til at prøve holdene først 😃

Herefter kan du tilmelde dig her: https://www.purhusif.dk/fitnesshold-asferg/
Har du allerede et fitness abonnement med holdbooking, kan du booke en plads på et hold her: https://www.purhusif.dk/fitness-hold-booking/

Vi har masser af muligheder for forskellige holdtræningsformer:

👉CIRKEL Q
📆Tidspunkt: Mandage 18:00-19:00 og Onsdage 18:00-19:00
🏠Sted: Træningssalen i Træningshuset i Asferg.
Om holdet:
Cirkel Q er et fitnesshold for både kvinder og mænd. Træningen er består af cirkeltræning, spil, fitnesslege, og hvad vi ellers finder på af sjove ting. Alle kan være med uanset niveau, og der er garanteret smil på læben og sved på panden.
Instruktør:
Pia Gori / 28 12 44 35
Anne Vinther / 22 82 02 62
———————————————————————————-
👉Godt og blandet yoga M/K
📆Tidspunkt: Onsdage kl. 18.30-19.45
🏠Sted: Spejlsalen i Træningshuset i Asferg
Vi bevæger os rundt i Hatha, Yin og Yang Yoga med et strejf af Yogaflow.
På holdet arbejdes med smidighed, balance, udstrækning og styrke.
Der vil være siddende, stående og liggende øvelser, samt vejrtrækningsøvelser. Vi afslutter hver gang med afspænding / mindfulness.
Instruktør: Berit Lykke Madsen / 22 27 49 42
———————————————————————————-
Yoga M/K
📆Tidspunkt: Mandage kl. 19.00-20.00
🏠Sted: Spejlsalen i Træningshuset i Asferg
I træningen arbejdes med hele kroppen, stille og roligt, og samtidigt udfordre til at få mere bevægelse og styrke i hofte skuldre, ryg og mave, mv. Timen afsluttes af med afspænding/mindfulness. En time til gavn for både krop og sjæl.
Instruktør: Jeanette Rosager-Hansen / 25 44 16 85
———————————————————————————-
👉Indoor Bike
📆Tidspunkt: Tirsdage og Torsdage kl. 19-20 M/K
🏠Sted: Spejlsalen i Træningshuset i Asferg
Indoor Bike er for dig, der tænder på power og høj puls. Der cykles til musik i korte og længere intervaller på specialkonstruerede cykler. Der cykles både stående, siddende, stejlt op ad bakke, i eksplosiv acceleration, i tungt og let tråd og meget mere.
Instruktør om tirsdagen: Hans Pedersen / 60 17 69 19
Instruktør om torsdagen: Erik Karmark / 51 54 11 88
———————————————————————————-
👉Bevæg dig smidig og glad
📆Tidspunkt: Mandage kl. 18.00-18.45
🏠Sted: Spejlsalen i Træningshuset i Asferg
Holdet hvor man til musik får bevæget kroppen varm og blød og som led i bevægelsen også får kroppen strækket godt i gennem.
Holdet hvor du har mulighed for at tage hensyn til dine udfordringer i dit bevægeapparat, men også via bevægelse og udstræk få løsnet spændinger
Holdet kan afsluttes med 15 min afspænding/udstrækning eller selvmassage med bolde, ruller andet.
Instruktør: Jeanette Rosager-Hansen / 25 44 16 85
———————————————————————————-
👉Stram op
📆Tidspunkt: Tirsdage og Torsdage kl. 17.30-18.30
🏠Sted: Spejlsalen i Træningshuset i Asferg.
Træningen består af lettere styrketræning i korte intervaller, og et højt tempo.
Vi tager det gode fra Cirkeltræning og inspiration fra Crossfit og får en blanding af styrketræning, som kan være meget mere end bare håndvægte og vægtstænger.
Holdet er for alle uanset aldre og kondital.
Instruktør Søren Holm / 21 82 13 22
———————————————————————————-
👉Brokholdet – brok, gymnastik og fysisk træning for rigtige mænd
📆Tidspunkt: Torsdage kl. 19.30-20.30
🏠Sted: Træningssalen i Træningshuset i Asferg – tillader vejret det, trænes der udendørs i sommermånederne
Gymnastik og fysisk træning for rigtige mænd. Holdet henvender sig til mænd i alle aldre, som ønsker at få en god gang ugentlig træning, hvor kroppen bliver brugt, du får sved på panden og ikke mindst smil på læben.
Instruktør: Henrik Vangsted / 51 67 08 89

Godt nytår

Godt nytår

🎆 Godt Nytår 🎇

Tak for et fantastisk år med mange gode idrætsoplevelser, arrangementer og meget mere.
Tak til alle medlemmer, frivillige og instruktører for jeres store indsats gennem året 😃

I ønskes alle en rigtig god aften/nat. Pas på jer selv og så glæder vi os til at se jer i det nye år til masser af sjov, aktivitet og fællesskab i PIF 🤩

Godt Nytår 🥂
Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Kære medlemmer

Nyhedsbrev for december

Vi valgte tidligere på året, kun at lave kvartalvise nyhedsbreve, så her kommer nyhedsbrevet for det sidste kvartal.
I kan bl.a. læse mere om det kommende padel- og multianlæg, som vi ser meget frem til, og som forhåbentlig kommer til at stå klar i 2023. Der arbejdes hårdt på at skaffe den sidste sum, så anlægget bliver fuldt finansieret. 

I ønskes alle sammen en rigtig glædelig jul og et godt nytår

 

Nyhedsbrev December 2022
Flot Bordtennis sæson

Flot Bordtennis sæson

BORDTENNISHOLD  I  JYLLANDSSERIEN.

 

Purhus IF`s 1. hold i bordtennis havde en god sæson i efteråret. De spillede i serie 1. Der blev de nr. 2, og rykkede dermed op i Jyllandsserien, hvor de så skal spille i foråret. Mod topholdet Vester Hassing tabte de 2 gange kun 4 – 6. I de afgørende kampe om 2. pladsen mod Tateni fra Aalborg spillede de uafgjort på udebane, men vandt så på hjemmebane 7 – 3. Til denne kamp var der en del tilskuere. ( Der er altid nogle tilskuere til holdets hjemmekampe, fordi det altid er virkelig god bordtennis, der spilles i disse kampe. ) Holdet slog også det stærke hold, B75 fra Hirtshals i 2 kampe. På toplisten i puljen blev Lars Garsdal nr. 2 med 19 sejre i 24 kampe. Bjørn Thaarup blev nr. 4, og Tobias Brøndum blev nr. 5 på toplisten.

 

Purhus IF`s 2. hold blev nr. 2 i serie 3. Holdet lavede et flot comeback:  Efter første halvdel af turneringen lå holdet uhjælpeligt sidst i puljen med kun 1 point. Men i anden runde vandt holdet 8 – 2 og 7 – 3 over hold, de havde tabt til 4 – 6. Og holdet var tæt på at vinde over topholdet fra SISU/MBK fra Århus i sidste kamp. Så efter nytår skal holdet spille i serie 2. Bordtennis afdelingens`s formand, Ejnar Jespersen blev nr. 1 på toplisten med 13 sejre i 18 kampe. Hans søn, Simon Jespersen blev nr. 2 på toplisten med 11 sejre i 18 kampe. Holdets 3. mand er veteranen Ole Balslev, som er blandt de 10 ældste bordtennisspillere i Jylland.

 

Klubben har et 3. hold, der også spiller i serie 3. De var uheldige med lodtrækningen, så de kom i en meget stærk serie 3 pulje. Til foråret skal de spille om at undgå nedrykning. Holdet består af Ole Søby + Iwan Høeg + Birgitte Bach.

 

Til forårssæsonen tilmelder klubben et 4. hold, der skal spille i serie 5. Det vil bestå af garvede veteranspillere + nogle nye spillere.

 

Desværre er der ingen børn i bordtennisklubben i år. Klubben vil meget gerne have en flok børn, der spiller bordtennis. Der er 4 dygtige trænere, Hans + Ejnar + Tobias + Ole, der kan træne børnene. Man er meget velkomne til at kontakte Hans Mikkelstrup på 23 80 76 56 / hansmikkelstrup@post.tele.dk angående børnebordtennis tirsdag aften. Er du voksen og kunne tænke dig at spille, så kontakt også Hans. Alle er velkomne til at prøve bordtennis i PIF.