Har dit barn astmatisk bronkitis, mistænker du det eller vil du bare gerne vide mere?

Har dit barn astmatisk bronkitis, mistænker du det eller vil du bare gerne vide mere?

Kom og hør astma-sundhedsplejerske Tanja Koch vejlede omkring, hvordan man som forælder kan hjælpe sit barn til at blive velreguleret i sin astmamedicin og mindske symptomerne eller hvordan man tager snakken med sin læge, hvis man mistænker, at ens barn har astmatisk bronkitis. Målgruppen er 0-6 år.
 
Vi skal snakke om følgende:
• Symptomer på astmatisk bronkitis
• Medicinske behandlingsmuligheder
• Korrekt medicingivning og håndtering af masken
• Hvordan man kan optimere hjemmemiljøet omkring barnet, så symptomerne mindskes
• Aktivitet og søvn og forbindelse med astmatisk bronkitis
• Samarbejde med dit barns dagtilbud omkring symptomer og medicingivning
• Mulighed for astmahjemmebesøg fra astma-sundhedsplejersken
• Opfølgning hos egen læge
• Mulighed for at stille spørgsmål
 
Børn er velkomne, men der vil ikke være mulighed for at få undersøgt det enkelte barn.
 
Tilmelding til trine@traeningshuset.dk / 30 20 46 21
Forældrefitness

Forældrefitness

Du kan træne gratis i 3 måneder i vores fitnesscenter og på vores fitnesshold!

Sidder du alligevel og venter, når dine børn er til træning? Så har du nu en unik mulighed for selv at få trænet i mellemtiden – helt gratis de første 3 måneder i vores nye koncept ”forældrefitness” til en værdi af 480 kr. svarende til et fitnessmedlemsskab med holdbooking i 3 måneder.

Ønsker du at benytte dig af tilbuddet så skal du først oprette en profil på Purhus IF (gratis). Det kan du gøre på vores hjemmeside: purhusif.dk. På forsiden klikker du på ”nyt medlem – klik her for at oprette dig”. Følg vejledningen og indtast dine oplysninger. Når du har oprettet en profil, sender du en mail til: kasper@traeningshuset.dk, som vil oprette dig og give dig en kode til fitnesscenteret.

Af fitnesshold kan vi tilbyde stram op (tirsdag og torsdag kl. 17:30-18:30), CirkelCross (mandag kl. 19:30-20:30), indoor bike (tirsdag kl. 19:30-20:30 og torsdag kl. 18:30-19:30), yoga (mandag kl. 19-20), bevæg dig glad (mandag kl. 18-18:45) og ”brokholdet” (torsdag kl. 19-20). Læs mere om vores hold på purhusif.dk.

Obs – bevillingen er støttet af Toms Guldpulje 2020 og er projektmidler. Derfor er der en begrænsning på antallet af uddelinger. Først til mølle-princippet er gældende.

Vi har brug for jeres hjælp endnu en gang!

Vi har brug for jeres hjælp endnu en gang!

Tag jeres ven, nabo eller en fremmed du møder på gaden, med under armen! 🙂 
 
I morgen, onsdag d. 3/11 (især fra kl. 15 og frem) skal der opstilles messer i Aalborg – arbejdet kan udføres af alle fra 12 år og op.
 
Søndag d. 7/11 fra 17:30 skal standene tages ned igen og her har vi også brug for din hjælp.
 
Kontakt Hans Mikkelstrup, hvis du har mulighed for at hjælpe: 23807656
 
Læs gerne arbejdsbeskrivelsen herunder.
 
Hvorfor skal I hjælpe?
For at PIF kan fortsætte med at tilbyde sunde og sjove idrætsaktiviteter for alle aldersgrupper, til en attraktiv pris, har vi brug for netop din hjælp.
 
[gview file=”https://www.purhusif.dk/wp-content/uploads/2021/10/Messerekrutteringsopslag-med-arbejdsbeskrivelse.pdf”]
PIF for ALLE

PIF for ALLE

Har du selv, eller kender du et barn, som har brug for hjælp til at starte til en foreningsaktivitet?

Som en del af Purhus IFs projekt “sundhed, bevægelse og trivsel” starter vi et nyt tilbud til alle børn i alderen 0-15 år, som har brug for hjælp til opstart af en foreningsaktivitet – vi kalder det PIF for ALLE.
 
Hjælpen kan bestå af én eller flere af nedenstående:
• Vejledning om mulige fritidsaktiviteter i Purhus IF fra de ansatte i foreningen på: trine@traeningshuset/30 20 46 21
• Støtte fra en frivillig mentor i foreningen, som hjælper barnet godt i gang, tager godt imod barnet og hjælper med at blive ved
• Økonomisk støtte til kontingent til én aktivitet pr. år
 
Hvem kan søge om hjælp?
PIF for ALLE henvender sig til børn, som endnu ikke ”går til” en fritidsaktivitet. Har dit barn fx særlige behov eller synes det er svært at komme i gang med en fritidsaktivitet, eller har I som forældre svært ved at hjælpe jeres barn i gang, så kan I få støtte via PIF for ALLE.
Det er muligt at få økonomisk støtte til én aktivitet pr. år/sæson, hvis den økonomiske støtte er afgørende for, at barnet kommer i gang. Man kan få dækket det beløb aktiviteten koster. Kontingentpuljen er dog projektmidler, hvilket betyder, at vi har begrænsede midler til rådighed.
 
Hvordan får man hjælp?
På hjemmesiden www.purhusif.dk findes et skema under fanen ”PIF for ALLE”. Dette kan forældre udfylde og sende til Trine Hasager Sørensen: trine@traeningshuset.dk – man er også altid velkommen med spørgsmål 🙂
 
PIF for ALLE er støttet af Socialstyrelsens pulje ”Flere med i lokale fællesskaber”.
Oktober måneds nyhedsbrev

Oktober måneds nyhedsbrev

I denne måneds nyhedsbrev kan du blandt andet læse om:

– Idrætsdagen, som blev afholdt for daginstitutionerne i Asferg og Gassum

– Lokalt energibundt indstillet til pris

– PIF’s julelotteri

– Messeop- og nedsætning i Aalborg d. 3. og 7. november

 

God læselyst! [gview file=”https://www.purhusif.dk/wp-content/uploads/2021/10/Nyhedsbrev-oktober-2021.pdf”]