af Nikoline Elling | mar 8, 2017
Purhus Idrætsforening har arbejdet med at lytte til deres medlemmer og deres gode ideer. Udviklingskoordinator Nikoline Elling har derfor bl.a. afsluttet mails til fitnessmedlemmerne med sætningen ”Har du ideer til nye hold, hold dig endelig ikke tilbage – det kunne være at det er din ide, som kunne skabe ny udvikling!”.
Denne sætning satte tanker i gang ved Malene Poulsen, som tidligere havde gået til fitness i Randers, men ønskede at starte i PIF. Malene havde været afholdende i hendes skift, da Purhus Idrætsforening ikke havde et kampsportsligende fitnesshold, lige som ”Body Combat”, som hun gik på inde i Randers. Derfor tog hun kontakt til Nikoline og forslog at foreningen skulle lave et fitnesshold, med inspiration fra ”Body Combat”. Nikoline tog straks Malenes ide til sig, med aftalen om at de sammen kunne udvikle dette nye fitnesshold.
En måned senere er konceptet blevet dannet. Det nye fitnesshold, inspireret fra Body Combat, er kommet til at hedde ”Kick Ass” og skal afprøve for første gang d. 23/03-17 i Træningshuset i Asferg. Malene og Nikoline står forrest som instruktører, en nye rolle for Malene, som hun glæder sig til.
Foreningen har valgt at samle to nye holdtyper på sammen ugedag (Svedig Torsdag) og give alle mulighed for at komme og prøve holdene gratis de første 3 torsdage. Afhængig af tilslutningen til holdet, håber Nikoline på at de to nye holdtyper ”Kick Ass” og ”CirkelCross” kan blive faste ugentlige hold i PIFs fitnessafdelingen.
[gview file=”https://www.purhusif.dk/wp-content/uploads/2017/03/Svedig-Torsdag.pdf”]
af Nikoline Elling | mar 3, 2017
Det er nu muligt at gå til Spinning 4 gange om ugen i PIF
Tirsdag 19.30-20.30 – ved Heidi
Onsdag 19.30-20.30 – ved Kristine – BEGYNDER HOLD!
Torsdag 19.30-20.30 – ved Ulrik
Lørdag 8.00-9.00 – ved Claus
Alle hold cykles i Spejlsalen i Træningshuset i Asferg.
Søndergade 17B, 8990 Fårup
PIF medlemmer tilmeld dig her: https://www.purhusif.dk/online-booking-af-hold/
Nye medlemmer kontakt instruktørerne: https://www.purhusif.dk/fitness/instruktoerer/
af Nikoline Elling | mar 2, 2017
Purhus Idrætsforening prøver hele tiden nye fitness hold af
Skal du være med til at prøve de næste – helt gratis?
[gview file=”https://www.purhusif.dk/wp-content/uploads/2017/03/Svedig-Torsdag.pdf”]
af Nikoline Elling | feb 20, 2017
Lørdag den 4. februar drog 18 af PIFs fitnessmedlemmer mod Klarup ved Aalborg, for repræsenteret foreningen under en 12 timers spinningsevent for 3 gang. Målet var at cykle – for børnene.
Eventen var arrangeret at Team Rynkeby Nord (TRN) og alt overskud gik til Børne Cancer Fonden. Der var ca. 270 cykler, og man kunne være op til fire personer pr. cykel.
TRN havde fået fat i nogle af Europas dygtigste spinning instruktører fra såvel ind- som udland, og stemningen var fantastisk! Alle brændte for den gode sags tjeneste, også selvom rumpetten blev lidt øm.
En af deltagerne fortæller begejstret:
”Dagen startede med et rundstykke inden de første sprang i sadlen. Så var der velkomst og lidt info omkring arrangementet, til de der ikke havde prøvet det før. Og så slog vi i gang, og sikke et brag! TRN havde selvfølgelig også allieret sig med nogle af Danmarks bedste indenfor lys og lyd. Der var under hele dagen, små forfriskninger til de, der sad i sadlerne. Det var til tider også nødvendigt, da der virkelig ryger noget energi igennem systemet. Til de der ikke kunne starte dagen i sadlen, var der mulighed for en lille hyggesnak og et godt grin. Derudover var der mulighed for at få en gang massage, eller at få beregnet sin BodyAge. Det sidste, var emne for både stor forundring, glæde og måske også lidt eftertænksomhed… ”
Det var med hjælp fra flere sponsorer, blevet muligt for PIF at deltage med hele syv cykler. Cyklerne var godt besatte fra morgenstunden, og de måtte endda låne flere cykler midt på dagen, da rytterne virkelig brændte for den gode sags tjeneste. Der blev trampet igennem, i alt lige fra tre til seks timer.
Der skal lyde en stor tak til alle rytterne og sponsorerne. Uden dem var det ikke muligt at deltage.
Tak til:
- Dahse Handel og Transport, Horsens
- Dahse Fræserservice, Horsens
- Dan Sweep, Engesvang
- Råsted VVS
- Fårup Bilvask
- Høgfeldt Montage, Asferg
af Nikoline Elling | dec 28, 2016
Er du klar til 1. januar – hvor alt julemaden skal trænes af igen!
I Purhus Idrætsforeningen har vi følgende voksenhold som hører med til vores fitness abonnement til 150 kr. om måneden:
Mandag
*18.30-19.30 – Stram op i Spejlsalen Træningshuset i Asferg
*19.30-20.30 – Smidighed, Balance og velvære i Spejlsalen Træningshuset i Asferg
Tirsdag
*17.30-18.30 – Power Dance i Spejlsalen Træningshuset i Asferg
*18.30-19.30 – Cirkeltræning for kvinder i Træningssalen Træningshuset i Asferg
19.30-20.30 – Spinning i Spejlsalen Træningshuset i Asferg
Torsdag
19.30-20.30 – Spinning i Spejlsalen Træningshuset i Asferg
Lørdag
8.00-9.00 – Spinning i Spejlsalen Træningshuset i Asferg
Søndag
*12.30-13.30 – Ryg, Core og stabilitet (NYHED) i Spejlsalen Træningshuset i Asferg
Med Fitness abonnementet “Asferg Fitness med hold booking” får du fri adgang til træning i fitness centeret i Træningshuset i Asferg, gratis programlægning fra vores dygtige instruktører og adgang på alle overstående holdtræninger. Hver gang du ønsker at deltage på et hold skal du dog gå ind på vores hjemmeside og booke dig en plads. Alt dette for kun 150 kr. om måneden
Ønsker du dette abonnement følg dette link: https://www.purhusif.dk/fitness-abonnement-betaling/
Alle holdene med * kan ligeledes tilmeldes enkeltvis til 300 kr. for 3 måneder.
Følg dette link og find holdet du ønsker at gå på: https://www.purhusif.dk/gymnastik/gymnastik-betaling-og-tilmelding/
Vil du gerne på et hold i Gassum kultur og Aktivitetshus?
Mandag 17.00-18.00 Puls og Styrke i Gassum
300 kr. for 3 måneder – start 2. januar, kom forbi og få en prøvetime.
Tilmelding her: https://www.purhusif.dk/gymnastik/gymnastik-betaling-og-tilmelding/
Skal du på ski-ferie? Så skal du da også på Ski-Fitness
Ski-fitness er et familiehold, hvor både børn og voksne kan få styrket deres knæ, fodled, ryg og mave, således kroppen er klar til at tage på skiferie. Der vil være fokus på balancetræning og at få pulsen op på en sjov måde.
Prisen er kun 125 kr. pr. voksen. Alle tilmelde voksne må gratis tage deres børn med (Man er barn til og med 14 år).
Træningen ligger fra uge 1-5 om lørdagen fra 9.00-10.00 i træningssalen i Træningshuset i Asferg.
Tilmelding her: https://www.purhusif.dk/gymnastik/gymnastik-betaling-og-tilmelding/
af Nikoline Elling | nov 28, 2016
Har du lyst til at være mere engageret i frivilligt arbejde?
Og brænder du får motions/fitnesshold for voksne?
Og kunne du tænke dig at du kunne være med til at bestemme hvordan PIFs fremtidige voksenhold skulle se ud?
Purhus Idrætsforeningen søger medlemmer, som har lyst til at hjælpe med at sikre at foreningens voksenholdstilbud fungerer på bedste vis. Derfor ønsker foreningen at oprette en arbejdsgruppe med Udviklingskoordinator Nikoline Elling i spidsen.
Arbejdsgruppe for PIF Voksehold
Hvorfor:
Arbejdsgruppen for PIF Voksenhold oprettes for at varetage samt udvikle motionstilbud til voksne i regi af Purhus Idrætsforening i Træningshuset Asferg og Gassum kultur og aktivitetshus.
Hvem:
Arbejdsgruppen skal bestå af 3 personer foruden Udviklingskoordinator Nikoline Elling. Personerne i arbejdsgruppen kan være bruger af voksenholdene, instruktører eller andre interesserede.
Hvad:
Arbejdsgruppen er en samlet undergruppe til fitness- og gymnastikudvalget, som har til opgave at tage sig af voksenholdstilbuddene i foreningen, for at lette opgaven hos de øvrige udvalg.
Hvornår/Hvor ofte:
Arbejdsgruppen skal foruden et opstartsmøde forvente at have 4 årlige møder, samt 2 små møder med instruktørerne fra voksenholdene. Derudover vil der løbende kører sparring via mails ift. mindre opgaver.
Arbejdsopgaver
Alle medlemmer i Arbejdsgruppen er ikke nødvendigvis ansvarlig for alle arbejdsopgaver. Når gruppen er dannet fordeles arbejdsopgaverne i mellem medlemmerne i gruppen ud fra lyst og kompetencer.
Udvikle voksenholdstilbuddene i Purhus Idrætsforeningen ud fra brugernes efterspørgsel samt mulige instruktører. Planlægge sæsonprogrammet med instruktørerne og gymnastikudvalget, ift. hvornår de forskellige voksenhold skal ligge på ugen samt tidspunkt.
Sikre at instruktørerne til voksenholdene trives ved bl.a. at udvikle politikker for instruktørpleje samt udførelsen her af. (Instruktørpleje kan indebære følgende emner: tøj, kurser, godtgørelse, tilstrækkeligt træningsudstyr til rådighed, holdrunde, forplejning samt netværk/hygge instruktørerne i mellem).
Markedsfører voksenholdene i samarbejde med Fitness- og gymnastikudvalget. Sikre tilmeldingssystemet at tilmeldingssystemet er op to date, både ift. online booking og tilmelding til det enkelte hold.
Udvikle organiseringen af voksenholdene på foreningens hjemmeside, med udgangspunkt i at gøre det så nemt for brugerne som muligt.
Kunne du være intersseret? Eller har du spørgsmål?
Kontakt da Udviklingskoordinator Nikoline Elling via mail nikolineelling@hotmail.com, eller telefon 30 20 46 21.