Nye Voksenhold fra uge 44

Nye Voksenhold fra uge 44

Fra uge 44 starte nye voksehold op i Purhus Idrætsforening

1) Puls og Styrke (Mixhold – begynder og øvede)

Mandag kl. 17.00-18.00 i Aktivitetshuset i Gassum

Puls og Styrke er et mixhold for både begynder og øvede. Styrketræningen er med håndvægte, bodybars, step bænke, elastikker, egen kropsvægt og meget mere. Der ligges vægt på en god forklaring af øvelserne, samt individuel tilpasning til de enkelte fremmødte. Hele kroppen skal trænes igennem, og pulsen kommer op undervejs. Træningen bliver både sjov og seriøs på samme tid.

 

2) Stram op (Begynder og øvede)

Mandag kl. 18.30-19.30 Spejlsalen i Træningshuset i Asferg

Styrketræning med håndvægte, vægtstænger, step bænke mv. med fokus på mormorarmene, mave, baller og lår. Træningen foregår i et stabilet tempo med mange gentagelser af hver øvelse.

3) Power Dance (Alle dansegalde!)

Torsdag kl. 18.30-19.30 Spejlsalen i Træningshuset i Asferg

Holdet er for alle danseglade uanset alder. Ved Power Dance får man pulsen op og rørt alle muskler på en sjov og underholdene måde. Der indøves små serier, som er nemme at følge.’

Tilmelding

Hold 1 kan kun tilmeldes som et Gymnatikhold, og kan findes på holdlisten her: https://www.purhusif.dk/gymnastik/gymnastik-betaling-og-tilmelding/

Hold 2 og 3 er fleksible voksenhold og kan derfor tilmeldes på to forskellige måder.

A) Som et gymnastikhold ligesom hold 1, find tilmeldingen her: https://www.purhusif.dk/gymnastik/gymnastik-betaling-og-tilmelding/

B) Som et fitness abonnement, hvor man hver uge skal booke sig en plads på holdet. Ved et fitness abonnement får man ligeledes mulighed for at booke sig på andre hold som cirkeltræning, spinning mv. Tilmelding til et fitness abonnement findes her: https://www.purhusif.dk/fitness-abonnement-betaling/

Purhus IF har vundt DM i Foreningsudvikling 2015/16

Purhus IF har vundt DM i Foreningsudvikling 2015/16

I september 2015 startede Purhus Idrætsforening en ny rejse, da de sagde ja til at deltage i DM i foreningsudvikling.
En rejsen blev påbegyndt, og første skridt var udformningen af en klar målsætning.
Målsætningen beskrev en udviklingsretningen som foreningen ville følge for de næste 5 år, og milepæle for hvad der skulle opnåes inden september 2016.
Det var netop denne målsætning og disse milepæle, som foreningen blev vurderet på, i kampen om at blive Danmarks Mester i foreningsudvikling.

Året gik, og udviklingen fulgte med.
Den 24. september var dagen for den afsluttede konference, hvor Purhus IF vandt titlen som Danmarks Mester i foreningsudvikling 2015/2016, samt 20.000 kr.

Juryen forklare følgende: “Purhus IF vinder for sit udviklings-DNA, og fordi de tager afsæt i fakta, når de vurderer lokalområdets behov for idræt og motion. Purhus IF har mod, prøver nyt og  lukker ned, for det, der ikke virker”
Læs mere: http://www.dgi.dk/foreningsledelse/artikler/vinderne-af-dm-i-foreningsudvikling-2016-er

dm-vindere-2016-800             dm-afslutning

Formanden for Purhus Idrætsforening, Jens Larsen, udtaler:
Det er en stor ære, at vi i Purhus IF er vindere af DM i Foreningsudvikling !
Vi har alle i PIF en stor ære af denne pris. Det gælder aktive medlemmer, trænere, hjælpetrænere, instruktører, hjælpeinstruktører, ledere, udvalgsmedlemmer, samt en enorm stor skare af personer som på den ene eller anden måde hjælper med til at Purhus IF kan fungere som en forening. Jeg håber, at vi alle vil fortsætte mange af de gode tiltag, hvor vi blandt andet forsøger at tilpasse foreningen til den omverden vi er en del af. Der er selvfølgelig altid plads til forbedringer og ting vi kan gøre bedre – så er der gode ideer og vilde tanker, så kom frem med dem!
Ideer og forbedringer kan ofte blive til virkelighed via positiv dialog og et brændende ønske om at gøre en forskel. Her er Purhus IF begunstiget af en kæmpe skare af ildsjæle i og omkring foreningen som med vedvarende stor energi og engagement gør mange ideer og drømme til virkelighed.
Med den flotte pris fulgte også en check på 20.000,- kr., hvilket vi meget gerne vil opfordre til forslag til hvad vi kan gøre med dette beløb.
Jeg vil gerne sige alle i og omkring Purhus IF en STOR TAK for den indsats i alle yder.

Nedenstående er et uddrag af DM Gruppens slutaflevering, omkring hvilke milepæle foreningen opnåede fra september 2015 til september 2016:
Frem mod september 2016 har PIF arbejdet med at gøre foreningen mere synlig i medierne. Dette er gjort ved at etablere en facebookside, samt have større fokus på at få indsendt pressemeddeler til lokaleaviserne. En fast PR-hjælper har gjort det lettere for udvalgene at få markedsført sig samt få omorganiseret hjemmesiden mv. For at gøre bestyrelsen og udvalgene mere synlige for eksisterende og potentielle medlemmer er der igangsat en proces med at synliggøre deres kontaktoplysninger med billede i form af en planche over foreningens organisationsdiagram.

Bestyrelsen og udvalgene har sammen taget en diskussion omkring hvad der kunne gøre det nemmere og mere overskueligt at være frivillig i foreningen. Efter adskillige møder blev det besluttet, at det ikke giver mening at oprette et frivillighedsudvalg, men derimod at indføre en ny mødestruktur for bestyrelsen og udvalgene. Det primære mål med den nye mødestruktur er at afholde færre, men mere effektive møder med klare veldefinerede opgaver og deadlines. På hvert møde vil et fælles relevant emne tages op til diskussion. For at styrke fælleskabet og netværket er samtlige udvalgsmedlemmer inviteret til møderne og derved har alle mulighed for at få indflydelse.
For at nedbringe bestyrelsens arbejdsbyrde samt værdsætte det store stykke arbejde som de frivillige udøver på messe- opsætning/nedtagning er der blevet etableret et messeudvalg, som håndterer organisering og planlægning af de årlige messer. Der er blevet indført en årlig ”tak for hjælpen” hyggeaften med spisning, hvor alle frivillige hjælpere er inviteret. Aftenen benyttes endvidere til diskussion, evaluering og komme på nye ideer, altså hvad gik godt og hvad gik skidt. Alt dette for at sige tak samt at kunne forbedre efterfølgende messer.

Måden foreningen tænker aktiviteter på er ligeledes blevet udfordret det forgangne år. Mulighederne er blevet kortlagte, og nye tiltag er blevet afprøvet. Til at starte med besluttede foreningen at de nye tiltag skulle afprøves i begrænsede perioder og som events af den simple årsag at kunne undersøge efterspørgsel. I den forbindelse fik foreningen afprøvet ’Spinning’, ’Power Dance’ og et Seniorevent. Senioreventet resulterede senere at der nu er faste hold på efterårsprogrammet. Senere udarbejdede foreningen en borgerundersøgelse for voksenhold for at blive klogere på hvad de voksne i lokalsamfundet efterspurte af aktiviteter. Ud fra den udarbejdede borgerundersøgelse er der blevet afprøvet yderligere fire nye voksenhold. Derudover er en ny tilmeldingsmetode til voksenholdene blevet indført for at gøre det mere fleksibelt for medlemmerne samt skabe et større sammenspil mellem Gymnastikafdelingens og Fitnessafdelingens tilbud til voksne.

Foreningen har ligeledes fået sat fokus på sundhedsfremmende aktiviteter ved bl.a. at indgå et samarbejde med Randers Sundhedscenteret omkring to nye hold, et livsstilhold og et ryghold samt afholdelse af flere sundhedsrelaterede foredrag hvoraf et allerede er afholdt. I forlængelse heraf tilbyder foreningen nu også personlig træning. Uorganiserede aktiviteter er ligeledes kommet på programmet i form af tre gå-hold, som nu styres uforpligtende igennem en facebookgruppe. Disse gå-hold såvel som Outdoor Fitness og Cykelløb var også en del af tanken om at strække aktiviteternes sæson til foråret og ind i sommermånederne. I skolernes faste ferier er der med succes afprøvet ferieaktiviteter såsom Legeland og Gymnastikskole. Grundet stor opbakning er disse allerede en fast del af foreningens aktiviteter.

De nye muligheder i forhold til aktiviteter ledte desuden foreningen hen imod institutioner. Foreningens samarbejde med Asferg skole er blevet udvidet væsentligt med nye projekter såsom frikvartersaktiviteter. Der lægges meget vægt på et større samspil mellem skolens idrætstimer og foreningslivet. Desuden er der taget det første spadestik i form af en udvidelse af samarbejdet med folkeskolerne i området. Der er allerede afholdt møder med to andre folkeskoler.
En fast Aktivitetsudvikler har hjulet udvalgene med at gøre etablering af overstående nye tiltag mere enkle og håndgribelige. Opgaverne er delt ud i mindre bidder og den ekstra hånd har medført at flere frivillige har kunnet magte at deltage i organisering. Denne tanke om at nedbryde store opgaver til mere enkelte og håndgribelige opgaver, er nu et punkt som foreningen vil arbejde videre med, da de har erfaret at metoden har givet foreningen flere frivillige.

PIFs Formiddags Gå-hold nåede helt ned i Træningshuset

PIFs Formiddags Gå-hold nåede helt ned i Træningshuset

PIF Gå-hold nåede helt ned i Træningshuset

Siden starten af maj har seniorer fra Asferg gået tur hver fredag formiddag på Purhus Idrætsforenings nye Gå-hold. Holdet har startet ruten ved Træningshuset i Asferg, efterfulgt af opsamlingssteder rundt i byen. Opsamlingsstederne har været valgt efter hvor i byen der boede flest seniorer. Efter alle var samlet op gik turen til SPAR, hvor der skulle handles brød ind til kaffen.

Tanken bag gå-holdet var at skabe noget socialt samvær for seniorerne, i et niveau hvor alle kunne være med. Derfor var der fra starten planlagt at slutte gåturen af med kaffe og en bid brød i træningshuset. Det viste sig dog at gåturen helt ned til træningshuset var lidt for lang for nogle af deltagerne, og derfor blev der valgt en anden løsning. I stedet for at slutte i træningshuset bød deltagerne skiftevis på kaffe i en sådan rækkefølge at gåturen blev længere og længere fra uge til uge. Da tiden kom hvor holdet havde været rundt på besøge hos alle deltager, havde turne givet deltagerne modet, lysten og konditionen til at komme helt ned i træningshuset (se billederne).

Holdet har planlagt at gå hver fredag kl. 9.00 hele sommeren igennem og glæder sig til at se hvor turene bærer dem hen.

Hjemmesiden 3

Praktikforløb hos PIF

Praktikforløb hos Purhus Idrætsforening

Jeg hedder Cecilie Schnieder og er i gang med uddannelsen som Fitness instruktør på Tradium i Randers, hvor jeg skulle i frivillig praktik i fire dage. Da jeg fornyelig er blevet instruktør på et ny-opstartet hold i PIF, og har i den forbindelse fået kontakt til Udviklingskoordinator Nikoline Elling, valgte jeg at forhører mig om mulighederne for at være i praktik hos dem.

Praktikken lå mandag og tirsdag i ugerne 24 og 25, hvor jeg skulle følge Nikoline, som havde lagt et nøje planlagt program for os. Her fik jeg oplevet hvordan en hverdag kan se ud, for en fitness instruktør.

Det har været rigtig spændende at være i PIF, hvor jeg har fået en rigtig god indsigt i hvad det vil sige at arbejde i en forening. Jeg har fået afprøvet både fritræning med seniorer, undervisning af børn, lidt forskelligt administrativt arbejde, og har hjulpet til med en del nye projekter og begivenheder, som skulle skydes i gang.

 

Frikvartersprojekt

Purhus Idrætsforening og Asferg Skole startede et nyt projekt for børn i 5-6 klasse i de samme uger, hvor jeg var i praktik. Børnene kom i træningshuset i deres middagspause efter spisning, for at få ”ladet op” på ny ved forskellige aktiviteter.

Om mandagen havde vi fokus på rolige yoga og udstræknings øvelser, for at eleverne fik ro i hovedet til næste undervisningstime. Om tirsdagen var fokus det modsatte, hvor havde vi fart på og eleverne fik brændt en masse energi af.Jeg var positivt overrasket over børnenes opførsel, og deres energiniveau. Så snart det havde noget med leg at gøre, så var alle bare klar og havde det sjovt.

I forbindelse med dette projekt havde vi i træningshuset, fået lov til at lave noget sjov og ballade til Asfergs og Fårups skoles årlige idrætsdag.Vi havde sat en forhindringsbane op til børnene, som klassevis kom forbi. Her blev jeg virkelig opmærksom på hvor meget energi børn faktisk har. De løb og løb og løb, de fortsatte indtil der blev sagt stop, gerne op til fem gange – og her skal det siges, at jeg var smadret efter to ture. Det var rigtig imponerende at se, og det fik mig til at forstå hvorfor blandt andet pauser i skolen er så vigtige. Det er klart at børn har svært ved at sidde stille og lytte efter, måske til noget de ikke er super interesseret i, hvis de har et alt for stort overskud af energi i kroppen.

Til vores rolige mandage, var det også tydeligt og lidt spøjst at se, at selvom nogen elever havde brug for at skyde energi af, var der også nogle som nød bare at slappe af i stille og afdæmpet omgivelser, med rolige udstræknings- og vejrtrækningsøvelser. Det havde jeg ikke troet.

Det har været super sjovt og udfordrende at skulle være kreativ, lave lege, baner og andre aktiviteter til børnene. Det har jeg ikke rigtig prøvet før, så det var ret interessant at blive kastet ud i. Samtidig har jeg aldrig haft meget med børn at gøre, så det i sig selv var en stor udfordring, men jeg synes det gik rigtig godt.

 

Seniorer

Fritræningen med seniorer forgik således at de kom op i fitness centeret omkring klokken 8-9 om morgen, og trænede deres program igennem i deres eget tempo.Her var jeg ret forbløffet over hvor seje deltagerne var og åben overfor at blive presset lidt med flere gentagelser og øvelser. Selv de som gik med rollator, eller havde fået opereret hofter, var gode til at komme igennem deres personlige fullbody program. Jeg kunne godt have frygtet, at de kom fordi lægen havde fortalt dem at de skulle, og at de skulle skubbes i gang, men det var slet ikke det jeg oplevede. De kløede på, i deres eget tempo selvfølgelig og med hyggesnak ind i mellem. Efter at have oplevet holdet er jeg overbevist om, at for mange seniorer er det også det sociale der trækker dem til træning, og det er jo fint. Alle har en motivation, og så længe man stadig får gjort hvad man skal, så snak endelig løs!

 

Begivenheder og nye projekter

Purhus Idrætsforening har mange bolde i luften, og det var tydeligt at se at der arbejdes hårdt for at få arrangeret mange fede og hyggelige begivenheder og events. Det har været rigtig inspirerende at opleve hvor meget de gør for at skabe vækst og give Asferg-omegnen nogle gode oplevelser. Det har været sjovt at være med til at skrive, komme med ideer og forslag samt ikke mindst blot få indsigt i PIF’s mange tanker.

Alt i alt har det været en super fed oplevelse, hvor jeg er blevet klogere på mig sig, på børn og ældre og ikke mindst på, hvad det vil sige at arbejde i en forening samt hvordan hverdagen for en fitness instruktør kan se ud.

Alle har været super smilende, hjælpsomme og så er alle her i PIF så glade for at sørge for andre har det godt og hygger sig. Der er ingen tvivl om, at det er et af deres vigtigste mål, og det har været rigtig inspirerende at overvære.

 

 

 

Frikvartersprojekt på Asferg Skole

Frikvartersprojekt på Asferg Skole

Nyt frikvartersprojekt på Asferg Skole i samarbejde med Purhus Idræstsforening

Frikvartersprojektet er for de unge i 5. – 6. Klasse, hvor fundamentet for projektet går på at børene skal finde deres bedste måde at lade op på.

Frikvarterer er til for at børnene kan lade op til næste lektion, og få ro i hovedet. Nogle har ganske enkelt brug for lidt ro, hvor andre har brug for at løbe noget energien af og ryste alt det skolerelateret ud af hovedet.

Projekt går derfor ud på at præsentere forskellige samt nye måder at lade op på, til børnene i 5. – 6. Klasse, så børnene selv kan lære hvad de har brug for. Det er frivilligt for børnene, hvorvidt de vil komme, da det er deres pause, til at gøre hvad de har lyst til og brug for. De skal selv lære at mærke efter hvad de har bedst af og smag for, vi præsentere dem blot for nye og alternative muligheder.

Programmet blev afprøvet mandag og tirsdag i ugerne 24 og 25, hvor det forventes at projektet kommer helt op at kører, efter skolens sommerferie. Programmet kørte således at der var ”Ro på” mandag og ”Fart på” tirsdag.

”Ro på” er med inspiration fra yoga, med udstræknings øvelser, og generelt afstressende øvelser. ”Ro på” giver derved eleverne ro til hovedet og i kroppen, og giver dem et afslappende pusterum imellem alt larm og læring.

”Fart på” er tænkt til at få brugt alt den overskydende energi børnene måtte sidde inde med. Det handler om at de f.eks. skal løbe igennem forhindringsbaner, spille og lege med højt energiniveau, så de er klar til at sidde stille og lærer på ny.

Tirsdag i uge 25 blev projektet afsluttet hvor børn fra både Asferg- og Fårup skole, kom og oplevede ”Fart på”. De to skoler afholdte den årlige idrætsdag, på Asferg skole, og som noget nyt, skulle de alle fordi træningshus til ”Fart På”. Klasserne kom skiftevis blandet mellem Fårup og Asferg, og konkurrerede på tid, gennem en forhindringsbane.